I starten af frihedstiden fandtes ikke noget som kunne betegnes politiske partier; [[Arvid Horn]] dominerede som kancellipræsident og landmarskal (lantmarskalk) den svenske politik. Han ledede og domineradedominerede rådet, og under hans periode domineradedominerede rådet den førte politik. [[1738]] organiseradeorganiserede hans modstandere sig med støtte fra [[Frankrig]] i det som skulle blive til [[hattepartiet]], og som var fortalere for bl.a.blandt andet en [[merkantilisme|merkantilistisk]] handelspolitik og en aggressiv udenrigspolitik. De som modsatte sig deres politik forenedes i en i starten løsere konstruktion som søgte støtte hos [[England]] og [[Rusland]] og som senere skulle udvikle sig til [[huepartiet]], der bl.a.blandt andet var fortalere for en bevarelse af en fredelig udenrigspolitik. Riksdagen af [[1738]] - [[1739]] væltede Horn, og derefter blev riksdagen magtens centrum. <ref name=autogenerated1>Nationalencyklopedin (1995), band 17 s. 532</ref>
