De følgende år tilbragte Friis hjemme, stadig beskæftiget i kancelliet og dertil formodentlig optaget af at styre de landejendomme, der vare tilfaldet ham efter hans mor, deriblandt,
som det synes, Skumstrup, indtil han [[1650]] blev udset til at ledsage Grevgrev [[Christian Rantzau (f. 1614-1663)|Christian Rantzau]] på dennes diplomatiske rejse til [[kejserhof]]fet i [[Wien]] og forskellige tyske [[fyrste]]r. Da han kom tilbage, holdt han [[5. september]] [[1652]] bryllup med [[kansler]] [[Christian Thomesen Sehested]]s datter Anne (f. [[29. april]] [[1631]]). Kort før sit bryllup var Friis blevet [[Len|forlenet]] med [[Helgeland]] i [[Norge]], hvortil [[1656]] endnu føjedes det såkaldte [[Tønsberg]] [[Provsti]]. Samme år blev han sendt til [[Jylland]] som [[landkommissarius]], for hvilken tjeneste han belønnedes med et [[prælatur]] i [[Viborg]]. Snart skulle imidlertid et større felt for hans virksomhed åbnes: [[1657]] blev han kongelig [[rentemester]], og de påfølgende vanskelige år havde han nok at se til, især da han fungerede som [[generalkommissarius]] ved de allieredes hære, et arbejde han udførte med stor dygtighed. Han var i disse år næsten aldrig hjemme, og mens han var i [[Malmø]], hvortil han var blevet sendt som medlem af den [[kommission (politik)|kommission]], der forhandlede med [[svensker]]ne om ordningen af
[[Bornholm]]s forhold, døde hans hustru i København [[30. august]] [[1661]].
