Versionen fra 21. jun. 2010, 14:23 redigér Lena Dyrdal Andersen (diskussion \| bidrag) 4.489 edits →‎Første guldalder: mærke indsættes ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 24. aug. 2010, 19:15 redigér fjern redigering BKP (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 9.828 edits m →‎Anden guldalder: rettet trykfejl Gå til næste forskel →
Linje 16: == Anden guldalder == I [[1931]] blev [[Christian V. Christensen]] direktør for de to fabrikker og var leder de næste omtrent 30 år. [[1933]] overtog [[Nils Thorsson]] ansvaret som kunstnerisk leder for Aluminia, der gik ind i sin anden guldalder. I ~~den~~de følgende år stod Thorsson og medarbejderen [[Thorkild Olsen]] bag en imponerende række af nye stel, da især brugskeramikken havde hans store interesse. Nils Thorssons navn kom frem, da han i [[1925]] udstillede en serie brogede fajancer (efterårsserie) belønnet med guldmedalje på [[Exposition Internationale des Arts Décoratifs et Industriels Modernes\|verdensudstillingen]] i [[Paris]]. Omkring 1930 påbegyndte han en modernisering af begitte- og sprøjteteknikken og banede derved vej for en rationalisering af stelproduktionen på Aluminia. [[1937]] udførte han i samarbejde med teknikerne "det industrialiserede Stel", som på én gang opfyldte tekniske og æstetiske krav og med en række forskellige, gode dekorationer, der fik pigenavne (''Sonja'', ''Solbrud'', ''Jenny'', ''Corinna'' m.fl.). Aluminia var ramt af [[1930'erne]]s [[Depressionen\|krise]], men Thorssons stel, der blev folkeeje, var på én gang med til både at ryste traditionens støv af Aluminia, der nu blev eksponent for [[Funktionalisme (arkitektur)\|funktionalismen]], og at skaffe fabrikken rationaliseringsgevinster samt øget salg.

Aluminia: Forskelle mellem versioner