Frederiksberg (Slesvig): Forskelle mellem versioner

'''Frederiksberg''' (tysk ''Friedrichsberg'') er en bydel i [[Slesvig by]]. Bydelen fik navn efter hertug [[Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp|Frederik 3. af Gottorp]], der var en søstersøn til [[Christian 4.]]. I Frederiksberg boede blandt andet hofstatens personale. I synsvidde af slottet opstod i 1600-tallet en række avlsbygninger såsom det gottorpske posthus og den gottorpske vandmølle (fra 1594) med højvandsmærker i granitsoklen. Gadenavne som Herrestald (''Herrenstall'') eller Gammel Have (''Alter Garten'') minder endnu i dag om slottets daværende ridestald og køkkenhave. I nutidens Frederiksberg befinder sig blandt andet Slesvigs banegård og Slesvig-Holstens højesteret, som i daglig tale blev kaldt den Røde Elefant.

Trefoldighedskirken i Frederiksberg blev allerede bygget i årene 1650 til 1651. Den enskibede munkestenkirke er endnu i dag midtpunkt for hele bydelen. I 1658 blev Frederiksbergs skydeselskab oprettet. Skydeselskabet eksisterer den dag i dag. To år senere blev [[Prinsens Palæ (Slesvig)|Prinsens Palæ]] oprettet. Overfor Prinsens Palæ befinder sig den såkaldte Günderoth Gård, som fungerede som hertugens gæstehus. Ifølge overleveringen blev gården omkring 1640 opført af Frederik 3. til det persiske gesandtskab. I dag huser bygningen Slesvigs bymuseum.

1711 blev Frederiksberg endelig sammen med bydelen Lolfod indlemmet i det nu kombinerede købstad Slesvig. I 1712 bestod byelen af i alt 281 bygninger. 1816 blev [[Sønderjylland]]s første [[sparekasse]] oprettet i Frederiksberg.