Tancred af Taranto: Forskelle mellem versioner

Da korsfarerne til Det første korstog i [[1096]] drog af sted fra over hele [[Vesteuropa]] og mod [[Mellemøsten]], var det Tancreds morbror, [[Bohemund af Taranto]], der ledteledede det normanniske kontingent, som Tancred deltog i. Sammen drog de til [[Konstantinopel]] og mødte op medher de andre korsfarergrupper, bl.a. den mægtige grev [[Raymond de Saint-Gilles]] af [[ToulouiseToulouse]] og hertug [[Godfred af Boullion|Godfred de Boullion]] af Nedre Lothringen. Korsfarerlederne blev tvunget af den [[byzantinsk]]e kejser [[Alexios 1. Komnenos]] til, at sværge en ed på at, hvis de villeerobrede overladegammelt debyzantinsk landeland, ville de eventueltoverlade ville erobredet til byzantinerne. Tancred som en af de få, nægtede dog at sværge eden, modsat Bohemund.

Korstoget bevægede sig i 1097 over til [[Lilleasien]] og belejrede den tidligere byzantinske by [[Nikæa]]. Derefter drog korsfarerhæren tværs gennem Lilleasien, og erobrede [[Antiokia]] i 1098. Bohemund blev i byen og blev fyrste af af Antiokia.