Februarrevolutionen (Frankrig): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m retter wikilink
m retter endnu et wikilink
Linje 4:
 
== Optakten ==
I tiden op til revolutionen var det kun selve det rigeste bourgeoisi der blev ved at støtte regeringen; hovedmassen af bourgeoisiet, især det akademiske, blev derimod stærkt oppositionelt. Socialisterne fik stadig flere tilhængere og blev et politisk parti, da [[LoisLouis Blanc]] lærte dem interessen for almindelige valgret. Endelig tiltog det republikanske venstre og bonapartisterne, og alle disse grupper, hvis fleste tilhængere var uden valgret, mødtes dels i kravet om almindelig valgret eller i det mindste en censusnedsættelse, dels i den stemning, [[Lamartine]] gav udtryk i ordene: "la France s'ennuie" ("Frankrig er forbitret").
 
Udenrigspolitikken blev genstand for stærke angreb. I [[Algier]] mod [[Abd-el-Kader]] var man heldig. [[Constantine]] erobredes [[1837]], og [[1844]] sejrede Bugeaud ved [[Isly]]. Derimod var [[Ludvig-Filip af Frankrig|kongens]] indblanding i ægteskabsspørgsmålet i [[1846]] meget uheldig, det ødelagde det gode forhold til [[England]]; og højst ydmygende var Frankrigs tilslutning til de konservative østmagters politik i [[Krakow]], [[Schweiz]] og [[Italien]]. [[1847]] opdagedes omfattende bestikkelser og andre skandaler, og under den herved fremkaldte stærke gæring samledes alle oppositionelle grupper til et stort felttog for valgreformen. Ved reformbanketter landet over dreves agitationen derfor, overmodige udtalelser i trontalen forøgede harmen, og til [[22. februar]] 1848 bestemtes en stor reformbanket i selve [[Paris]].