Mary Rose: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
TXiKiBoT (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: tr:Mary Rose
→‎Første franske krig: identifierade karrak/galej-bild
Linje 197:
Flåden vendte tilbage til [[Southampton]] i juni, hvor den fik besøg af kong Henrik. I august sejlede den mod [[Brest]], hvor den mødte en stor fælles, men dårligt koordineret fransk-bretonsk flådestyrke. Den engelske styrke gik til angreb med et af de store skibe i spidsen (ifølge Marsden var det ''Mary Rose'') og tvang de franske fartøjer på flugt med hård beskydning. Det bretonske flagskib ''Cordelière'' gjorde dog modstand og bordedes af det mere end tusind ton tunge ''Regent''. Ved en ulykke, eller fordi den bretonske besætning var uvillige til at stryge flaget og opgive deres fartøj, antændtes krudtbeholdningen på ''Cordelière'', hvilket resulterede i en voldsom eksplosion. ''Regent'' blev alvorligt skadet, brød i brand og sank. Omkring 180 englændere reddede sig ved at kaste sig i havet, mens kun en håndfuld bretoner overlevede, kun for at blive taget til fange. Kaptajnen på ''Regent'', 600 soldater og søfolk, den franske overadmiral og lederen af byen [[Morlaix]] døde, hvilket gjorde, at hændelsen blev omtalt i flere samtidige historieberetninger og krøniker.<ref>Loades (1992), s. 60;Et skøn over tabene findes i Marsden (2003) s. 10–11.</ref> Den 11. august brændte englænderne 27 franske skibe, erobrede yderligere fem og fulgte op ved at landsætte styrker nær Brest for at gennemføre raids og tage fanger. Men flåden kom ud for storme og blev tvunget til at søge ly, først i [[Dartmouth]] i [[Cornwall]] og derefter i Southampton, for at få foretaget reparationer.<ref>Marsden (2003), s. 11.</ref>
 
[[Fil:Galleys and carracks in battle.jpg|alt=To sejlskibe nær kysten angrebet af adskillige galejer og flere galejer på vej i baggrunden for at deltage|thumb|left|En gravering fra det 16. århundrede, som viser [[karrak]]ker, noget lig ''Mary Rose'', angrebet af meget manøvredygtige [[galej]]er.; av [[:nl:Frans Huys|Frans Huys]] efter [[Pieter Bruegel den Ældre]], omkring 1561]]
 
I foråret 1513 valgte Howard atter ''Mary Rose'' som sit flagskib før en flådeekspedition mod Frankrig. På vej mod sit mål deltog ''Mary Rose'' i en konkurrence mod andre skibe, hvor det bedømtes til at være et af de hurtigste og mest manøvredygtige af de store sejlfartøjer i den engelske flåde (se detaljerne i afsnittet "[[#Sejl og rigning|Sejl og rigning]]"). Den 11. april ankom Howards styrke til farvandet ud for Brest samtidig med, at en mindre fjendtlig flåde bragte sig i sikkerhed i Brests godt befæstede havn sammen med den franske hovedstyrke. Franskmændene var også blevet forstærket af galejer fra [[Middelhavet]]. Disse havde også held til at sænke et engelsk fartøj og tilføje et andet alvorlige skader. Howard landsatte styrker i nærheden af Brest for at nå frem til de franske styrker over land, men havde ikke held med det, og ved dette tidspunkt begyndte han at mangle proviant. I et næsten desperat forsøg på at fremtvinge en sejr overtog han 25. april befalingen over en mindre styrke af små robåde, som han ledede i et modigt frontalangreb på de franske galejer. Det lykkedes Howard at nå frem til den franske admiral, [[Prégent de Bidoux]]'s, skib sammen med en lille gruppe mænd. Den franske besætning forsvarede sig dog indædt, og de fik skåret trosserne mellem det franske og engelske skib over. Howard blev herved ladt tilbage på det franske skib, afskåret fra sine egne, og blev straks dræbt af galejbesætningen.<ref>Loades (1992), s. 62–63; Rodger (1997), s. 170–171.</ref>