Erik Gustaf Boström: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Fjernet Kategori:Statsministre fra Sverige (med hotcat); Tilføjet Kategori:Sveriges statsministre (med hotcat) |
Broadbot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: de, en, es, it, la, no, pt, sq; kosmetiske ændringer |
||
Linje 3:
Han blev 1861 [[student]] i [[Upsala]], men måtte allerede 1863 forlade [[Upsala Universitet|universitetet]] for at overtage
styrelsen af [[fideikommis]]set [[Östanå]], en af Sveriges større landejendomme. Han
desuden til Länets Landsting (Næstformand 1883-88, Formand 1889-91); ogsaa andre offentlige Tillidshverv gaves ham.
Linje 19:
der skulde udarbejde en ny Toldtarif
overensstemmende med Bigsdagens s. A. tagne
Beslutninger.
Boström, som tidlig var Talsmand for
Toldbeskyttelse,
Frembringelser, havde nemlig 1888 sluttet sig til det ny
Landtmannaparti
ledende Medlemmer.
Hverv at deltage i Forhandlingerne om Sveriges
og Norges gensidige Handels- og Søfartsforhold,
Linje 35:
samtidig med en fuldstændig Afskrivning af
Grundskatterne, hvorved et længe omtvistet
Spørgsmaal blev bragt ud af Verden.
Jan. 1893 gjordes
ved
første
ny
Udenrigsstyrelse, med
norsk
(Novbr 1894-Marts 1895) gennemførte han
forhøjet Told paa Korn og Mel, opr.
foreløbig
Sammenkomst, og som Førsteminister medvirkede han
endvidere til en endelig Fastsættelse af de
Kamres
Byernes politiske Indflydelse)
Indskrænkning af den enkelte Vælgers
Stemmetal
tvang han 1898 Ofoten-Jernbanens Forlængelse
igennem.
For
protektionistiske Strømning lod han 1895 Mellemrigsloven
med Norge falde bort; men da han ikke kunde
hindre
selv for et Par Maaneder (Oktbr-Decbr)
Udenrigsministeriet for at give de
Regeringer formel Meddelelse herom, hvad den
daværende Udenrigsminister ikke var villig til.
Septbr 1900 trak han sig tilbage fra Regeringen,
hædret paa mange Maader, bl. a. ved
Linje 70:
Dog gik han ikke dermed bort fra det offentlige Liv, idet han
beholdt sit Sæde i 1. Kammer, hvortil han var
valgt 1893 af Sthlm's Län.
støttede han 1901 den ny Hærordning, hvorved
»Indelningsverket« helt afskaffedes, og Landets
Forsvarskraft
1902 kaldtes han paa ny til Statsminister, endog
med fuld Frihed til at vælge de andre Ministre,
og overraskede nu Almenheden ved at tage
forholdsvis fremskridtslystne
Raad, men endnu mere, da han i sit politiske
Program fremsatte Forslag om alm. Valgret med
25
Forholdstals-Valgmaaden.
Han
Kammers Tilslutning til den sidstnævnte
Ordning, ej heller overvinde 1. Kammers Modstand
imod Opgivelsen af direkte Skatydelse som
Valgretsvilkaar.
en indgribende Omdannelse af det højere
Skolevæsen
Arbejderne.
brat hans offentlige Liv, og dette skyldtes hans
Optræden over for Norge, som han fra gl. Tid
nærede Misstemning imod.
Uden at agte Indstillingen (Juli 1902) fra den fælles
Linje 126:
{{FD|1842|1907|Boström, Erik Gustaf}}
[[de:Erik Gustaf Boström]]
[[en:Erik Gustaf Boström]]
[[es:Erik Gustaf Boström]]
[[it:Erik Gustaf Boström]]
[[la:Ericus Gustavus Boström]]
[[no:Erik Gustaf Boström]]
[[pt:Erik Gustaf Boström]]
[[sq:Erik Gustaf Boström]]
[[sv:Erik Gustaf Boström]]
▲[[Kategori:Sveriges statsministre ]]
|