Erik Gustaf Boström: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot Tilføjer: de, en, es, it, la, no, pt, sq; kosmetiske ændringer
Linje 3:
 
Han blev 1861 [[student]] i [[Upsala]], men måtte allerede 1863 forlade [[Upsala Universitet|universitetet]] for at overtage
styrelsen af [[fideikommis]]set [[Östanå]], en af Sveriges større landejendomme. Han viste sig snart som en dygtig Landmand og valgtes 1870 til Bestyrelsen for [[Stockholms län]]s Landhusholdningsselskab (Næstformand 1889, Formand 1897) og
desuden til Länets Landsting (Næstformand 1883-88, Formand 1889-91); ogsaa andre offentlige Tillidshverv gaves ham.
 
Linje 19:
der skulde udarbejde en ny Toldtarif
overensstemmende med Bigsdagens s. A. tagne
Beslutninger.
 
Boström, som tidlig var Talsmand for
Toldbeskyttelse, særlig for Landbrugets
Frembringelser, havde nemlig 1888 sluttet sig til det ny
Landtmannaparti og blev snart et af dets
ledende Medlemmer. 1889 fik han endvidere det
Hverv at deltage i Forhandlingerne om Sveriges
og Norges gensidige Handels- og Søfartsforhold,
Linje 35:
samtidig med en fuldstændig Afskrivning af
Grundskatterne, hvorved et længe omtvistet
Spørgsmaal blev bragt ud af Verden.
 
Jan. 1893 gjordes
ved en Udtalelse i Statsraadsprotokollen det
første Skridt fra sv. Side til at fremkalde en
ny Ordning af de forenede Rigers
Udenrigsstyrelse, med fælles Udenrigsminister, sv. ell.
norsk Mand. Som midlertidig Finansminister
(Novbr 1894-Marts 1895) gennemførte han
forhøjet Told paa Korn og Mel, opr. endog ved
foreløbig Lov kort før Rigsdagens
Sammenkomst, og som Førsteminister medvirkede han
endvidere til en endelig Fastsættelse af de to
Kamres Medlemstal (d. v. s. Begrænsning af
Byernes politiske Indflydelse) (1894) og til en
Indskrænkning af den enkelte Vælgers
Stemmetal ved kommunale Valg (1900). Endvidere
tvang han 1898 Ofoten-Jernbanens Forlængelse
igennem.
 
For at imødekomme den
protektionistiske Strømning lod han 1895 Mellemrigsloven
med Norge falde bort; men da han ikke kunde
hindre den norske Flaglov 1899, overtog han
selv for et Par Maaneder (Oktbr-Decbr)
Udenrigsministeriet for at give de fremmede
Regeringer formel Meddelelse herom, hvad den
daværende Udenrigsminister ikke var villig til. I
Septbr 1900 trak han sig tilbage fra Regeringen,
hædret paa mange Maader, bl. a. ved
Linje 70:
Dog gik han ikke dermed bort fra det offentlige Liv, idet han
beholdt sit Sæde i 1. Kammer, hvortil han var
valgt 1893 af Sthlm's Län. I denne Stilling
støttede han 1901 den ny Hærordning, hvorved
»Indelningsverket« helt afskaffedes, og Landets
Forsvarskraft væsentlig styrkedes. Allerede Juni
1902 kaldtes han paa ny til Statsminister, endog
med fuld Frihed til at vælge de andre Ministre,
og overraskede nu Almenheden ved at tage
forholdsvis fremskridtslystne Mænd til Kongens
Raad, men endnu mere, da han i sit politiske
Program fremsatte Forslag om alm. Valgret med
25 Aars Alder og Indførelse af
Forholdstals-Valgmaaden.
 
Han kunde dog ikke opnaa 2.
Kammers Tilslutning til den sidstnævnte
Ordning, ej heller overvinde 1. Kammers Modstand
imod Opgivelsen af direkte Skatydelse som
Valgretsvilkaar. Derimod fik han 1904 gennemført
en indgribende Omdannelse af det højere
Skolevæsen og en vigtig Lov om »egne Hjem« til
Arbejderne. 1905 afsluttedes derimod temmelig
brat hans offentlige Liv, og dette skyldtes hans
Optræden over for Norge, som han fra gl. Tid
nærede Misstemning imod.
 
Uden at agte Indstillingen (Juli 1902) fra den fælles
Linje 126:
{{FD|1842|1907|Boström, Erik Gustaf}}
 
[[Kategori:Sveriges statsministre ]]
 
[[de:Erik Gustaf Boström]]
[[en:Erik Gustaf Boström]]
[[es:Erik Gustaf Boström]]
[[it:Erik Gustaf Boström]]
[[la:Ericus Gustavus Boström]]
[[no:Erik Gustaf Boström]]
[[pt:Erik Gustaf Boström]]
[[sq:Erik Gustaf Boström]]
[[sv:Erik Gustaf Boström]]
 
 
 
[[Kategori:Sveriges statsministre ]]