Hybris: Forskelle mellem versioner

Den'''Hybris''' største syndvar i det klassiske grækenland[[Grækenland]] varden ikkesynd at kendeglemme ensde naturlige, menneskelige begrænsningbegrænsninger, også man kom til at overskride den grænse, der adskiller det menneskelige fra det guddommelige, bl.a. Atved at glemme, at man er dødelig. Denne synd kaldtesvar forden hybrisstørste og blev af misundelige guder straffet med [[nemesis]]. Hybris er også en græsk gudinde der er en inkarnation af dette princip. Hybris og nemesis er omdrejningspunktet i flere græske myter, fortællinger og tragedier. [[Penelope]]s tilbedere i [[Odyssesen]] er arketypen på hybris. Eller [[Krøsus]] der i en samtale med [[Solon]] mente sig den lykkeligeste mand i verden - men senere skulle se alle sine besiddelser og familie taget af perserne.