Paleocæn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: mzn:پالئوس
m 2010-kilde.
Linje 25:
:...
|}
Den geologiske epoke '''Paleocæn''' var oprindeligt den ældste del af [[Eocæn]], men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn. Det er en sammentrækning af {{el sprog}}: ''Palaiós'' (gammel) og Eocæn; ''gammel ny'' Stavemåden 'Palæocæn' er også set på dansk, men bruges ikke mere. Paleocæn varede fra 65,5 til 55,8 millioner år siden<ref>Geologisk Nyt nr. 3/2010, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)</ref>. Starten defineres ved et højst 50 cm tykt, mørkt lerlag (i Danmark kaldet 'fiskeleret') der falder sammen med en [[iridium]]-anomali. Det stammer fra nedfaldet fra et større [[asteroide]]nedslag ([[Chicxulub]])<ref>http://www.stratigraphy.org/danian.htm Maastrichtien/Daniengrænsen</ref> der medvirkede til en masseuddøen ([[K/Pg-grænse]]n), der involverede bl.a. [[ammonit]]terne, [[belemnit]]terne, [[rudist]]erne, [[dinosaur]]erne, [[flyveøgle]]rne og mange hav[[krybdyr]]. Slutningen på Paleocæn defineres kemostratigrafisk ved en global, negativ δ<sup>13</sup>C anomali ([[Carbon]] [[Isotop]]e Excursion - CIE)<ref>''Global Boundary Stratotype Sections and Points'', 2004 (ICS)</ref>
 
Paleocæn er en del af perioden [[Palæogen]], der strækker sig fra 65,5 til 23,030 millioner år siden. Selvom [[Kridt (geologisk periode)|Kridttiden]] var overstået, blev der fortsat aflejret store mængder af [[kridt]]<ref>I Nordsøen findes ''Chalk Group'', der er en samlende hat for aflejringer af kridt fra Cenomanien (Chalk Unit 1 (Hidra Formation)) til Maastrichtien (Chalk Unit 5 (Tor Formation)) i Kridttiden, samt Danien (Chalk Unit 6 (Ekofisk Formation)) i Paleocæn. Ekofisk Formation er op til 180 meter ''pelagic chalk'' og ''allochthonous chalk debris''; Chapter 13 Cretaceous, side 216 og Chapter 14 Paleocene, side 242 i ''The Millennium Atlas of the North Sea'', 2003. Den nederste del af Danien (i Paleocæn) på [[Stevns Klint]] er [[bryozo]]kalken, der ganske vist ikke er kridt.</ref> i [[Danien]].
 
Fra at have levet i skyggen af dinosaurerne, opblomstrede pattedyrene i mangfoldige former. Smådyr på størrelse med rotter og katte udviklede sig til større dyr og generalister udviklede sig til specialister. Nicherne efter dinosaurerne skulle besættes, så både fuglene og pattedyrene konkurrerede om at dominere Jorden. Repræsentanter for forskellige [[pattedyr]][[Ordener (biologi)|ordener]] opstod i løbet af Paleocæn. ''Prodiacon'' var forløberen til [[pindsvin]]ene. I slutningen af Paleocæn dukkede vortekykloperne op (''Uintatherium alticeps'') og de tilhørte en [[Orden (biologi)|orden]] af hovdyr før opsplitningen i [[parrettåede hovdyr|parrettåede]] og [[uparrettåede hovdyr]]. De største var på størrelse med små næsehorn.