Forskel mellem versioner af "Epigrafik"

13 bytes fjernet ,  for 11 år siden
m
Bot: Kosmetiske ændringer
m (Bot: Kosmetiske ændringer)
{{Eftersyn|Opslaget er en i sproget moderat moderniseret version af [http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0382.html artiklen] i Salmonsen &ndash; <br />Yderligere sproglig og faglig opdatering kunne ønskes}}
[[filFil:miles graf.jpg|thumb|200px|Gravsten for<br />Sextus Gracchius Fronto]]
'''Epigrafik''' ([[Græsk (sprog)|gr.]] ''ἐπιγραφή'' epi-graphē; [[Latin|lat.]] inscriptio) er læren eller videnskaben om
indskrifter og har
taget i snævrere betydning, thi taget i videre betydning
omfatter palæografien alle videnskaber om gamle
skrifter, altså også epigrafik. &ndash;
For så vidt som
de på papir, pergament osv. nedskrevne
[[diplomatik]]ken.
__TOC__
== Historisk hjælpevidenskab ==
Epigrafikken hjælper med at dechifrere,
læse, oversætte, forklare, værdsætte indskrifter
arkæologiske og filologiske oplysninger osv.
Epigrafik er følgelig en del af [[arkæologi]]en, og det en meget
vigtig del deraf, da indskrifter i hele [[Menneskets oldtid|oldtidoldtiden]]en
spillede en helt anden fremtrædende rolle, end
tilfældet er i vore dage, hvor indskrifter nærmest
 
På denne måde
meddelte man [[lov (jura)|lovlove]]e, [[Forordning (Danmark)|forordninger]], beslutninger,
bestemmelser &ndash; vedtaget af de styrende i stat,
kommune eller korporationer &ndash; [[traktat]]er med
fremmede magter, [[regnskab]]er for anvendelsen
af offentlige midler, aflagt af dem, som var betroet sådanne hverv.
scener.
 
== Indskrifters inddragelse i historieskrivningen ==
;Oldtiden
Allerede i [[Menneskets oldtid|oldtidoldtiden]]en var man blevet
opmærksom på indskrifters vigtighed i historisk
henseende, og ikke få af oldtidens historiske forfattere har
vække interessen derfor; men hans tidlige død
afbrød foretagendet. Først [[1863]] kom det så
vidt, at et ''Corpus Inscriptionum Latinarum''<ref>[http://cil.bbaw.de/cil_en/dateien/forschung.html Hjemmesiden] for ''Corpus Inscriptionum Latinarum'' (''CIL'') oplyser at der nu er 17 bind bestående af omkring 70 dele i folio-format med ca 180.000 inskriptioner; dertil 13 supplementsbind med illustrationer og særlige indekser. ''CIL'' varetages af ''Berlin-Brandenburgischen Akademie der Wissenschaften'' &ndash; "... At present, the CIL has 17 volumes in around 70 parts in folio-size editions, holding around 180,000 inscriptions, along with 13 supplementary volumes with illustrations and specialised indices. ...", [[:de:Berlin-Brandenburgische Akademie der Wissenschaften|(de)]]</ref>
kunne begynde at se lyset; det udgives af
Berlin-akademiet, og der er hidtil<ref name="tidspunkt">Artiklen er skrevet i begyndelsen af 1900-tallet.</ref> udkommet 17 bind;
''Carmina latina epigraphica'' (1897) osv.
 
== Geografisk ==
[[filFil:Guldhorn paulli.jpg|thumb|right|200px|Richard Joachim Paullis tegning af det andet [[Guldhornene|guldhorn]] og dets runeindskrift.]]
;Norden
Endnu inden den første omfattende
søgte man også efter gamle indskrifter og
bestræbte sig for at tyde, hvad man fandt. I
[[Frankrig]] fandt man galliske eller [[Keltiske_sprogKeltiske sprog|keltiske]] indskrifter
(skrevne med græske og latinske bogstaver, men i
keltisk sprog); de er behandlede blandt andet af Arbois
meget fremskreden. [[Angelsaksisk|Oldbritiske]] indskrifter er
sjældne, findes endnu måske kun på mønter.
[[ImageFil:Ogham airenach.png|thumb|200px|"[[Ogam|Ogham]] airenach" fra<br />''Book of Ballymote'', 1390. [[:en:Ogham|(en)]]]]
I [[Irland]] haves de såkaldte
[[Ogam|Ogham]]-indskrifter, ligesom man i flere egne af [[Storbritannien]]
 
;Semitisk sprogområde
[[FileFil:Phoenician-Greek.jpg|thumb|200px|Tosproget inskription på [[Fønikiske alfabet|fønikisk]] og [[Græsk (sprog)|græsk]] fra Malta. Fra en bog trykt 1772; første korrekte læsning af Francisco Perez Bayer, 1722, [[:es:Francisco Pérez Bayer|(es)]]]]
En meget væsentlig udvidelse af sit område
fik epigrafik i 18.&nbsp;århundrede, da abbed Barthélemy
åbnedes en ny mark for epigrafik, der snart skulle vise
sig yderst rig og frugtbar, nemlig det
[[Semitiske_sprogSemitiske sprog|semitiske]] område. Efterhånden har dette
udviklet sig til alle sider. Dels har man siden
fundet mange flere fønikiske indskrifter, særlig i
der foruden de ovenfor nævnte forskellige semitiske
indskrifter tillige fundet adskillige alfabetiske
indskrifter, affattede såvel i [[Indoeuropæiske_sprogIndoeuropæiske sprog|indoeuropæiske]] som
i sprog tilhørende helt andre sprogfamilier. I
[[Lilleasien]] har man fundet lykiske,
 
;"Bagindien"
[[ImageFil:Kyzyl orkhon inscription.jpg|thumb|200px|Sten med orchonskrift.<br />Tydet af<br />[[Vilhelm Thomsen]]<br />(Fra: [[:sv:Orchonskrift|Orchonskrift]])]]
I Bagindien (nuværende [[Thailand]], [[Cambodja]], [[Laos]], [[Vietnam]], [[Singapore]] og fastlandsdelen af [[Malaysia]]) særlig i
Cambodja og i Anam, findes ligeledes gamle indskrifter,
''Épigraphie Chrétienne'' (Paris 1890). Hertil kan føjes en omfattende nutidig [[:de:Epigraphik#Literatur|litteraturoversigt]]
 
== Se også ==
* [[Skriftsprog#Skriftsprogets begyndelse|Skriftsprogets begyndelse]]
 
== Kilde ==
* Opslag af professor V. Schmidt i [http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0382.html Salmonsen] ([[Salmonsens Konversationsleksikon]], 2. udgave, bd. 7, s. 366)
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|inscriptions|inskriptioner}}
{{commonsbilleder|Corpus Inscriptionum Latinarum|''Corpus Inscriptionum Latinarum''}}
 
* [http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=73056 Anmeldelse] ved Helge Paludan af Anders Bæksted: "Danske indskrifter. En indledning til studiet af dansk epigrafik". (''[[Dansk historisk Fællesforening]]s håndbøger'', 1968). 112 s. plancher.
* [[ImageFil:Wikisource-logo.svg|15px| ]] Om [[s:de:Kategorie:Epigraphik|epigrafik]] på Wikisource {{de sprog}}
* En omfattende nutidig [[:de:Epigraphik#Literatur|litteraturoversigt]] {{de sprog}}
 
== Noter ==
{{reflist}}
 
[[Kategori:Historiske hjælpevidenskaber]]
<!--
[[Kategori:Epigrafik]]
{{-}}
{{salmonsens}}
 
[[Kategori:Historiske hjælpevidenskaber]]
 
[[ar:علم دراسة النقوش]]