Versionen fra 12. jul. 2010, 16:33 redigér Urbandweller (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 111.167 edits m →‎Eksterne henvisninger ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. aug. 2010, 22:59 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m Bot: Kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Eftersyn\|Opslaget er en i sproget moderat moderniseret version af [http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0382.html artiklen] i Salmonsen ~~–~~– <br />Yderligere sproglig og faglig opdatering kunne ønskes}} [[~~fil~~Fil:miles graf.jpg\|thumb\|200px\|Gravsten for<br />Sextus Gracchius Fronto]] '''Epigrafik''' ([[Græsk (sprog)\|gr.]] ''ἐπιγραφή'' epi-graphē; [[Latin\|lat.]] inscriptio) er læren eller videnskaben om indskrifter og har Linje 27: taget i snævrere betydning, thi taget i videre betydning omfatter palæografien alle videnskaber om gamle skrifter, altså også epigrafik. ~~–~~– For så vidt som de på papir, pergament osv. nedskrevne Linje 34: [[diplomatik]]ken. __TOC__ == Historisk hjælpevidenskab == Epigrafikken hjælper med at dechifrere, læse, oversætte, forklare, værdsætte indskrifter Linje 41: arkæologiske og filologiske oplysninger osv. Epigrafik er følgelig en del af [[arkæologi]]en, og det en meget vigtig del deraf, da indskrifter i hele [[Menneskets oldtid\|~~oldtid~~oldtiden]]en spillede en helt anden fremtrædende rolle, end tilfældet er i vore dage, hvor indskrifter nærmest Linje 55: På denne måde meddelte man [[lov (jura)\|~~lov~~love]]e, [[Forordning (Danmark)\|forordninger]], beslutninger, bestemmelser ~~–~~– vedtaget af de styrende i stat, kommune eller korporationer ~~–~~– [[traktat]]er med fremmede magter, [[regnskab]]er for anvendelsen af offentlige midler, aflagt af dem, som var betroet sådanne hverv. Linje 103: scener. == Indskrifters inddragelse i historieskrivningen == ;Oldtiden Allerede i [[Menneskets oldtid\|~~oldtid~~oldtiden]]en var man blevet opmærksom på indskrifters vigtighed i historisk henseende, og ikke få af oldtidens historiske forfattere har Linje 216: vække interessen derfor; men hans tidlige død afbrød foretagendet. Først [[1863]] kom det så vidt, at et ''Corpus Inscriptionum Latinarum''<ref>[http://cil.bbaw.de/cil_en/dateien/forschung.html Hjemmesiden] for ''Corpus Inscriptionum Latinarum'' (''CIL'') oplyser at der nu er 17 bind bestående af omkring 70 dele i folio-format med ca 180.000 inskriptioner; dertil 13 supplementsbind med illustrationer og særlige indekser. ''CIL'' varetages af ''Berlin-Brandenburgischen Akademie der Wissenschaften'' ~~–~~– "... At present, the CIL has 17 volumes in around 70 parts in folio-size editions, holding around 180,000 inscriptions, along with 13 supplementary volumes with illustrations and specialised indices. ...", [[:de:Berlin-Brandenburgische Akademie der Wissenschaften\|(de)]]</ref> kunne begynde at se lyset; det udgives af Berlin-akademiet, og der er hidtil<ref name="tidspunkt">Artiklen er skrevet i begyndelsen af 1900-tallet.</ref> udkommet 17 bind; Linje 307: ''Carmina latina epigraphica'' (1897) osv. == Geografisk == [[~~fil~~Fil:Guldhorn paulli.jpg\|thumb\|right\|200px\|Richard Joachim Paullis tegning af det andet [[Guldhornene\|guldhorn]] og dets runeindskrift.]] ;Norden Endnu inden den første omfattende Linje 343: søgte man også efter gamle indskrifter og bestræbte sig for at tyde, hvad man fandt. I [[Frankrig]] fandt man galliske eller [[~~Keltiske_sprog~~Keltiske sprog\|keltiske]] indskrifter (skrevne med græske og latinske bogstaver, men i keltisk sprog); de er behandlede blandt andet af Arbois Linje 350: meget fremskreden. [[Angelsaksisk\|Oldbritiske]] indskrifter er sjældne, findes endnu måske kun på mønter. [[~~Image~~Fil:Ogham airenach.png\|thumb\|200px\|"[[Ogam\|Ogham]] airenach" fra<br />''Book of Ballymote'', 1390. [[:en:Ogham\|(en)]]]] I [[Irland]] haves de såkaldte [[Ogam\|Ogham]]-indskrifter, ligesom man i flere egne af [[Storbritannien]] Linje 357: ;Semitisk sprogområde [[~~File~~Fil:Phoenician-Greek.jpg\|thumb\|200px\|Tosproget inskription på [[Fønikiske alfabet\|fønikisk]] og [[Græsk (sprog)\|græsk]] fra Malta. Fra en bog trykt 1772; første korrekte læsning af Francisco Perez Bayer, 1722, [[:es:Francisco Pérez Bayer\|(es)]]]] En meget væsentlig udvidelse af sit område fik epigrafik i 18. århundrede, da abbed Barthélemy Linje 364: åbnedes en ny mark for epigrafik, der snart skulle vise sig yderst rig og frugtbar, nemlig det [[~~Semitiske_sprog~~Semitiske sprog\|semitiske]] område. Efterhånden har dette udviklet sig til alle sider. Dels har man siden fundet mange flere fønikiske indskrifter, særlig i Linje 421: der foruden de ovenfor nævnte forskellige semitiske indskrifter tillige fundet adskillige alfabetiske indskrifter, affattede såvel i [[~~Indoeuropæiske_sprog~~Indoeuropæiske sprog\|indoeuropæiske]] som i sprog tilhørende helt andre sprogfamilier. I [[Lilleasien]] har man fundet lykiske, Linje 449: ;"Bagindien" [[~~Image~~Fil:Kyzyl orkhon inscription.jpg\|thumb\|200px\|Sten med orchonskrift.<br />Tydet af<br />[[Vilhelm Thomsen]]<br />(Fra: [[:sv:Orchonskrift\|Orchonskrift]])]] I Bagindien (nuværende [[Thailand]], [[Cambodja]], [[Laos]], [[Vietnam]], [[Singapore]] og fastlandsdelen af [[Malaysia]]) særlig i Cambodja og i Anam, findes ligeledes gamle indskrifter, Linje 518: ''Épigraphie Chrétienne'' (Paris 1890). Hertil kan føjes en omfattende nutidig [[:de:Epigraphik#Literatur\|litteraturoversigt]] == Se også == * [[Skriftsprog#Skriftsprogets begyndelse\|Skriftsprogets begyndelse]] == Kilde == * Opslag af professor V. Schmidt i [http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0382.html Salmonsen] ([[Salmonsens Konversationsleksikon]], 2. udgave, bd. 7, s. 366) == Eksterne henvisninger == {{Commonscat\|inscriptions\|inskriptioner}} {{commonsbilleder\|Corpus Inscriptionum Latinarum\|''Corpus Inscriptionum Latinarum''}} * [http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=73056 Anmeldelse] ved Helge Paludan af Anders Bæksted: "Danske indskrifter. En indledning til studiet af dansk epigrafik". (''[[Dansk historisk Fællesforening]]s håndbøger'', 1968). 112 s. plancher. * [[~~Image~~Fil:Wikisource-logo.svg\|15px\| ]] Om [[s:de:Kategorie:Epigraphik\|epigrafik]] på Wikisource {{de sprog}} * En omfattende nutidig [[:de:Epigraphik#Literatur\|litteraturoversigt]] {{de sprog}} == Noter == {{reflist}} [[Kategori:Historiske hjælpevidenskaber]]▼ <!-- [[Kategori:Epigrafik]] Line 542 ⟶ 540: {{-}} {{salmonsens}} ▲[[Kategori:Historiske hjælpevidenskaber]] [[ar:علم دراسة النقوش]]

Epigrafik: Forskelle mellem versioner