Katapultsæde: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved PenguinBot, fjerner ændringer fra 86.52.63.71 (diskussion | bidrag)
m Wikilink.
Linje 1:
[[Billede:Ejectionseat.jpg|thumb|250px|Afprøvning af [[F-22 Raptor]]s katapultsæde]]
'''Katapultsæder''' ({{el sprog}}: katapéltēs for kastemaskine) anvendes på hurtige fly til at redde piloten ud i nødsituationer. Under [[2. verdenskrig]] kunne jagerpiloter forlade deres ødelagte fly ved eventuelt at vende flyet på ryggen og lade sig falde ud af flyet. Da der ved hurtige fly, især jetdrevne fly, var mulighed for at piloten kunne ramme [[Halefinne (fly)|halefinnen]], indførte man katapultsædet. Katapultsædet giver også piloten en meget større chance for at foretage og overleve et udspring fra lav højde.
 
De første katapultsæder blev drevet af en krudtladning, hvilket gav en meget voldsom acceleration (20 G) ved affyringen. Denne voldsomme acceleration kunne give rygskader af mere eller mindre alvorlig karakter. Ældre krudtdrevne katapultsæder krævede en minimumshøjde for at fungere sikkert og give [[faldskærm]]en tid til at åbne sig. Senere krudtdrevne katapultsæder, f.eks. visse sæder fremstillet af Martin-Baker fabrikken havde ikke en minimunshøjdeminimumshøjde, men derimod en minimumshastighed for sikker anvendelse, dvs. at de kunne udløses på banen under start og landing, forudsat at hastigheden var mere end 90 knob.
 
Senere katapultsæder anvender raketter, der har en betydelig 'blødere' acceleration (12 G), hvilket er mere skånsomt for ryggen. De fleste raketdrevne katapultsæder fungerer selvom flyet står stille på jorden, såkaldte zero-zero sæder. De aller nyeste sædetyper kan selv vurdere flyets stilling i luften og dreje raketdyserne, så katapultsædet altid flyver opad.