Racismeparagraffen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Broadbot (diskussion | bidrag) m Datomaerker kilde mangler-skabeloner; kosmetiske ændringer |
|||
Linje 11:
'''Kritik:''' Paragraffen kritiseres for at være begrænsende for [[ytringsfrihed]]en, især da den siden [[1980'erne]] er blevet anvendt hyppigt.{{kilde mangler|dato=Uge 18, 2010}} Kritikken bygger på en betragtning om, at der må være ubegrænset ytringsfrihed i alle offentlige anliggender, og 1) man alligevel næppe med forbud og straf kan tvinge folk til at hylde demokratiske værdier, 2) det kan være umuligt at sætte grænsen for, hvilke ytringer, der skal forbydes, hvis man først har accepteret, at der kan skelnes mellem acceptable og uacceptable meninger, 3) det næppe tjener demokratiet, at udemokratiske synspunkter og holdninger ikke kommer frem til åben debat, idet de fleste af den slags synspunkter alligevel ikke kan stå for en nærmere efterprøvelse.{{kilde mangler|dato=Uge 18, 2010}}
'''Støtte:''' Kritikken er ofte baseret på manglende forståelse af bestemmelsens omfang. Holdninger og synspunkter ("jeg mener, at X er syg i hovedet") er ikke strafsanktionerede, da bestemmelsen vedrører påstande ("X er psykisk syg").<ref>[[EMRK]] art. 10, som inkorporeret i dansk ret. Retspraksis fra [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] skelner imellem påstande (''statements of fact'') og holdninger (''value judgments''). For uddybning se Jens Elo Rytter (2006) - Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dansk ret, s. 287 ISBN 87-619-1572-6</ref> Racismeparagraffen tilsvarer [[injurie]]paragraffen, som beskytter individer imod [[injurie|hate speech]] og udbredelse af falske påstande, med henblik på at miskreditere offeret. Forskellen på de to bestemmelser består i beskyttelsens omfang. Kun den krænkede person kan rejse tiltale efter [[injurie]]paragraffen, mens enhver kan
== Kendte domme ==
|