Racismeparagraffen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 9:
=== Debat ===
'''Kritik:''' Paragraffen kritiseres for at være begrænsende for [[ytringsfrihed]]en
'''Støtte:''' Kritikken er ofte baseret på manglende forståelse af bestemmelsens omfang. Holdninger og synspunkter ("jeg mener, at X er syg i hovedet") er ikke strafsanktionerede, da bestemmelsen vedrører påstande ("X er psykisk syg").<ref>[[EMRK]] art. 10, som inkorporeret i dansk ret. Retspraksis fra [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] skelner imellem påstande (''statements of fact'') og holdninger (''value judgments''). For uddybning se Jens Elo Rytter (2006) - Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dansk ret, s. 287 ISBN 87-619-1572-6</ref> Racismeparagraffen tilsvarer [[injurie]]paragraffen, som beskytter individer imod [[injurie|hate speech]] og udbredelse af falske påstande, med henblik på at miskreditere offeret. Forskellen på de to bestemmelser består i beskyttelsens omfang. Kun den krænkede person kan rejse tiltale efter [[injurie]]paragraffen, mens enhver kan anmelde påståede overtrædelser af racismeparagraffen. Men kun anklagemyndigheden kan rejse tiltale efter racismeparagraffen.<ref>Straffeloven (LBK nr 1034 af 29/10/2009) § 275, stk. 1</ref> I injuriesager kan anklagemyndigheden yderligere rejse tiltale, hvis forurettede er krænket som led i udførelsen af et offentlig embede.<ref>Straffeloven (LBK nr 1034 af 29/10/2009) § 275, stk. 2.</ref> Årsagen til den udvidede tiltaleadgang efter racismeparagraffen er et ønske om udvidet beskyttelse af mindretal imod had, på baggrund af forkerte oplysninger baseret på generaliseringer.
|