Racismeparagraffen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 11:
'''Kritik:''' Paragraffen kritiseres for at være begrænsende for ytringsfriheden. Kritikken bygger på en betragtning om, at der bør være ubegrænset ytringsfrihed i alle offentlige anliggender, og 1) man alligevel næppe med forbud og straf kan tvinge folk til at hylde tolerante værdier, 2) det kan være svært at sætte grænsen for, hvilke ytringer, der skal forbydes. 3) det næppe tjener demokratiet, at intolerante synspunkter og holdninger ikke kommer frem til åben debat, idet de fleste af den slags synspunkter alligevel ikke kan forhindres.
'''Støtte:''' Kritikken er ofte baseret på manglende forståelse af bestemmelsens omfang. Holdninger og synspunkter ("jeg mener, at X er syg i hovedet") er ikke strafsanktionerede, da bestemmelsen vedrører påstande ("X er psykisk syg").<ref>[[EMRK]] art. 10, som inkorporeret i dansk ret. Retspraksis fra [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] skelner imellem påstande (''statements of fact'') og holdninger (''value judgments''). For uddybning se Jens Elo Rytter (2006) - Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dansk ret, s. 287 ISBN 87-619-1572-6</ref> Racismeparagraffen tilsvarer [[injurie]]paragraffen, som beskytter individer imod [[injurie|hate speech]] og udbredelse af falske påstande, med henblik på at miskreditere offeret. Forskellen på de to bestemmelser består i beskyttelsens omfang. Kun den krænkede person kan rejse tiltale efter [[injurie]]paragraffen, mens enhver kan anmelde påståede overtrædelser af racismeparagraffen. Men kun anklagemyndigheden kan rejse tiltale efter racismeparagraffen.<ref>Straffeloven (LBK nr 1034 af 29/10/2009) § 275, stk. 1
== Kendte domme ==
| |||