Danmarks historie (1814-1848): Forskelle mellem versioner

[[Fil:Provisional government of Schleswig Holsten 1848.jpg|thumb|Den provisoriske regering for hertugdømmerne]]

 

Da rygterne om begivenhederne i København nåede frem til hertugdømmerne, steg den oprørske stemning, og 23. marts oprettedes flere borgervæbninger, og borgerne i Rendsborg fik af den danske general Lützow udleveret 400 geværer. Da postbåden ikke ankom rettidigt, og ingen havde hørt om regeringens afgang, blev det tolket som en afvisning af de slesvig-holstenske krav. Alle fløje blev i løbet af d. 23. marts enige om, at de måtte handle, og på et advokatkontor blev de førende politikere enige om at danne en provisorisk regering. Den blev udråbt af [[Wilhelm Beseler]] fra rådhuset i Kiel kl. 1 om morgenen d. 24. marts.

==== Optakten til Treårskrigen ====

Oprørernes selvbestaltede øverstkommanderende, [[Frederik af Nør|Prinsen af Nør]], beordrede 4. jægerkorps til at rykke fra Slesvig til Rendsborg. Fra kasernen i Kiel fik han officiel anerkendelse af sin stilling fra den provisoriske regering, og de 400 udleverede geværer blev givet til militsfolk, som sikrede sig kontrol over jernbanen til Kiel. Samtidig med postbåden ''Copenhagen''s ankomst til Rendsborg kørte Prinsen af Nør, Beseler, 5. jægerkorps og andre bevæbnede mænd ind i fæstningen i Rendsborg. Fæstningen var det sidste symbol på den danske stat; efter at være kommet ind anmodede prinsen om at få kontrollen over fæstningen. Efter diskussion fik prinsen opfyldt anmodningen, og fæstningen blev overdraget til prinsen sammen med krigskassen og alt militært udstyr. Det betød, at den provisoriske regeringen i løbet af d. 24. marts stort set fik både politisk og militær kontrol. Dermed var grunden til [[Treårskrigen]] lagt.<ref>{{Harvnb|Scocozza|Jensen|1999|pp=232-234.}}</ref><ref>{{Harvnb|Boss|Kofod|Johansen|1999|pp=58-62.}}</ref>