Livsverden: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Linje 1:
Begrebet '''livsverden''' hører til i den [[fænomenologi]]ske tradition fra [[Edmund Husserl]], og kan siges at være den sene Husserls modsvar til Martin [[Heidegger]]s pointering af mennesket som en væren-i-verden. Livsverdenen er den umiddelbare hverdagsvirkelighed, hvorfra vi henter de væsentligste dele af vores [[sprog]], [[begreb]]er og [[identitet]]. I Husserls forståelse af "livsverden" er denne den primære referenceramme for al menneskelig tænkning og handlen. Husserls tanker er på et tidligt tidspunkt blevet videreført inden for den fænomenologiske sociologi af Alfred Schütz med en understregning af, at vi altid allerede er til stede i en fælles, intersubjektiv, kulturel verden. Husserl, og hans efterfølger Schütz, kommer dog med begrebet om livsverden i konflikt med deres transcendental-filosofiske position. En konflikt som både [[Heidegger]], [[Merleau-Ponty]] og [[Sartre]] peger på, og som de selv løser ved at forstå livsverden som tænkningens prerefleksive, og dermed også videnskabens, grundlag, som man i princippet ikke kan hæve sig over. Det[[Heidegger]], [[Merleau-Ponty]] og [[Sartre]] tager så at sige den sene Husserl på ordet, og løser modsætningsforholdet i Husserls tænkning ved at fremhæve livsverdenens forrang. Den fænomenologiske tradition efter Husserl påpeger påpegesdette igennem flere begreber, særlig via væren-i-verden og igennem en nyfortolkning af begreberne om den naturlige indstilling mvog livsverden. Denne positionunderstregning af mennesket som ufravigeligt knyttet til en særlig meningshorisont er varetegnet for den fænomenologiske tradition, som kaldes [[eksistentiel fænomenologi]].
 
Der kan peges på to centrale aspekter ved livsverden ud fra den fænomenologiske tradition, nemlig: "at enhver menneskelig måde at være åben for verden på og at være involveret i verden på [for det første] er karakteriseret af den struktur, man med gestaltpsykologerne kan kalde figur og baggrund [...]. For det andet, at denne baggrund i første omgang nok kan være mere eller mindre bestemt, men dog i sidste ende bunder i noget ubestemt, en omfattende ubestemt baggrund eller horisont, som er livsverdenen i prægnant forstand." (Pahuus, 1998, Livsverdenens ubestemmelighedskarakter i fænomenologien og i livsfilosofien, p. 19).
 
Livsverdensbegrebet er i nyere tid især kendt fra den tyske [[sociologi|sociolog]] [[Jürgen Habermas]]' arbejder. Habermas opfatter livsverdenen som det sted, hvor menneskets primære socialisering og sprogudvikling foregår. Livsverdenen er baseret på ikke-formålsrettet [[interaktion]] (det han kalder '[[den kommunikative handlen]]') og står dermed i modsætning til systemet, der er baseret på [[formål]]sorienteret og [[strategi]]sk handlen.