Åbn hovedmenuen

Ændringer

9 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
Bot: Kosmetiske ændringer
Her nævnes kun enkelte særligt hyppige motivnavne{{bør uddybes|post-text= eller tilpasses sædvanlige danske udtryk}}:
 
* ''Seufzermotiv'' (latin: ''suspiratio'' - "Seufzer": da. suk, [[:de:Sekundschritt#Seufzermotiv|(de]]) for stigende eller faldende, for det meste forudhold-agtige [[Sekund (interval)|sekundmotiver]] (ty. vorhaltsartige).
 
    [[Fil:Seufzer2.jpg|Seufzermotiv]]     [[Fil:Speaker Icon.svg|15px]] [[Media:Seufzer.mid|Lytteprøve]], Seufzermotiv fra Beethoven op.31, nr.2, 1. sats
[[Fil:Musik.motiv.b-a-c-h2.jpg|thumb|200px|right||{{Audio|BACH-Kreuzmotiv.mid|Lytteeksempel}}<br />[[BACH-motivet|Krydsmotivet]]]]
 
* ''Krydsmotivet'' består af fire toner der kan danne et kryds hvis man forbinder den første med den sidste og de to midterste med hinanden: for eksempel som i [[BACH-motivet|B-A-C-H]].
 
* ''Gøgemotivet'' (nedadgående lille terts, [[gøg]]en synger egentlig meget forskelligt, for det meste dog ca en stor terts)
 
* ''Banke-/gentagelsesmotiv'' ("Regndråbepræludiet" af [[Frédéric Chopin]])
* ''[[Skala (musik)|Skalamotiv]]'' for op- eller nedadgående [[Diatonisk skala|diatoniske]] eller [[Kromatisk skala|kromatiske]] skalaer eller skalaudsnit
 
* ''Treklangsmotiv''
 
* ''Bølge- eller buemotiv'' (ty. "Wölbungsmotiv", bue) for en bueformet henholdsvis [[sinus (matematik)|sinussinusformet]]formet forløbende tonerække,
&nbsp; &nbsp; [[Fil:Woelbungsmotiv.jpg|Wölbungsmotiv]]
 
* ''Springmotiv'' for et større intervalspring opad eller nedad.
 
* ''Intervaludstrækningsmotiv''(for eksempel f’–f’’–f’–g’’–f’–a’’...)<!-- Er det det samme på dansk ? -->
 
* ''Kvintmotiv'', ''kvartmotiv'' osv., altså motiver der er betegnet efter det fremherskende intervalspring: som "kvintfald", hvis intervallet falder, som "kvartspring" hvis det stiger (et eksempel er den tyske Volkslied "Im Märzen der Bauer“).{{bør uddybes|post-text= med danske eksempler}}<!-- Et dansk eksempel efterspørges -->
 
== Motivets bearbejdningsmuligheder ==
Med Adolf Bernhard Marx (1837) vandt begrebet i begyndelsen af 1800-tallet indpas i musikvidenskaben. Marx så motivet som "[...] kerne og impuls [...] – en for den musikalske opbygning tjenende formel af to eller flere toner ud af hvilken den større tonerække vokser", hvorved han allerede skelner mellem motiv og tema. Hugo Riemann (1882) så motivet som en stadig på ny opdukkende urcelle hvad der ikke forblev uomstridt. Betegnelsen ''tematisk arbejde'' fandt indpas i 1800-tallet gennem Heinrich Christoph Koch (1802) og Johann Christian Lobe (1844).
 
Begrebet ''tematisk arbejde'' forbinder man sædvanligvis med et kvalitativt element i den højere kompositionskunst. Samtidig fremhæver man denne således betegnede teknik som et centralt formningsprincip af klassisk musik over for den ældre [[kontrapunkt (musikteori)|kontrapunktkontrapunktiske]]iske fremgangsmåde. Som hørende med til differentieringen mellem tema og motiv kommer også begrebet ''motivisk arbejde''. Herudaf vokser det noget indifferente udtryk ''motivisk-tematisk arbejde''.
 
== Se også ==
* [[Ledemotiv]] – [[Frase (musik)|Frase]] – [[Tema (musik)|Tema]] – [[Figur (musik)|Figur]] – [[Periode (musik)|Periode]] – [[Melodi]]
 
== Litteratur ==<!-- overtaget fra den tyske -->
526.128

redigeringer