Bernhard Ditlef von Staffeldt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Zorrobot (diskussion | bidrag)
Linje 7:
 
== Krigen i Norge ==
Medens Staffeldt i 1807 opholdt sig ved troppesamlingen i Holsten, indtraf fredsbruddet med [[England]]. Han blev da sendt til [[Altona]] for at konfiskere al derværende engelsk ejendom og senere til [[Sjælland]], hvor han indtraf kort efter landeværnets[[landeværn]]ets uheldige affære ved [[Slaget ved Køge|Køge]]. Det sjællandske opbud var efter denne træfning i ren opløsning, og Staffeldt fik i opdrag at reorganisere det og bibringe det en bedre orden og disciplin. Den påfølgende vinter kom han tilbage til Norge, hvor han overtog kommandoen over den ved [[Larvik]] samlede brigade. Da imidlertid krigen brød ud også med [[Sverige]] i foråret 1808, fik han kommandoen over venstre fløjbrigade, der med en styrke af o. 1200 mand fik at forsvare grænsetilgangene fra [[Elverum]] til hen imod Kongsvinger.
 
Den svenske vestarmés yderste højre flankedetachement under oberst Gahn, der havde ordre til fra det nordlige [[Värmland]] at rykke frem til [[Glommen]], stødte således på afdelinger af brigaden Staffeldt. Det rykkede 24. april over grænsen, men blev den følgende dag omringet og måtte efter en ganske hård kamp overgive sig i defileet ved [[Trangen]]. Efter dette kunne Staffeldt med den væsentligste del af sine tropper trækkes ned over mod Kongsvinger, hvor Staffeldt fik kommandoen, samtidig med at hans brigade blev forstærket til o. 3000 mand. Svenskerne havde før Staffeldts ankomst fået ganske god tid til at forskanse sine stillinger på østsiden af Glommen, men han lod dem dog i løbet af maj måned stadig alarmere. Vistnok førtes kampene med vekslende held, men svenskerne fandt sig dog i de første dage af juni bedst tjent med at søge mere ro inden for sine egne grænser, da de vare for svage til selv at vinde nogen betragtelig fordel over for den altid årvågne modstander. Staffeldt og hans brigade tiltrak sig da også almindelig opmærksomhed under denne krig og vandt ligesom norske Jægerkorps, af hvis uddannelse Staffeldt havde så store fortjenester, fortjent anerkendelse. Dette fik bl.a. sit udtryk deri, at Staffeldt 1808 blev udnævnt til [[generalmajor]] og 1809 til [[Dannebrogordenen|Kommandør af Dannebrog]]. Operationerne hendøde lidt efter lidt langs hele grænsen, og Staffeldt, der havde været så virksom, så længe svenskerne stod på norsk grund, viste ingen synderlig iver efter at opsøge dem inden deres egne grænser, enten nu dette skrev sig fra mistillid til de "nationale" troppers anvendelighed til operationer uden for eget land – han havde jo selv stadig tjenestegjort ved "gevorbne" afdelinger –, eller han anså videregående offensive operationer unyttige med de forhåndenværende styrke- og terrænforhold. Da freden med Sverige var sluttet 1809, fik Staffeldt kommandoen over de tropper, der var trukket sammen ved Larvik til dækning mod engelsk landgang; 1811 blev han vicekommandant i [[Frederiksstad]], 1812 dekoreredes han med Dannebrogsordenens Storkors.