Gelting Gods: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m i Angel
m Bot: Kosmetiske ændringer
Linje 5:
Slottets storhedstid indtraf, da den driftige handelsmand, [[Nordfrisland|friseren]] [[Seneca Inggersen|Sønke Ingwersen]] i [[1758]] blev lokket til [[Danmark]] af kong [[Frederik 5.]]. Ingwersen, der havde tjent store summer på kolonihandel i [[Nederlandene]], blev adlet, udpeget til [[baron]] og købte Gelting af kongen. Ingwersen, der nu lød navnet Seneca baron von Geltingen, blev i [[1777]] [[rigsfriherre]] af den [[Joseph 2. (Tysk-romerske rige)|tysk-romerske kejser]].
 
Seneca Inggersens [[testamente]] bestemte, at [[livegenskab]]et skulle ophæves på godset. Samtidig omdannede han Gelting til et [[fideikommis ]] for hele sin efterslægt. Sønnen Christian Friedrich Rudolph baron von Gelting overtog godset og afskaffede livegenskabet på samme [[1789]]. Han døde sønneløs [[1820]], og fideikommisset gik over i en kvindelig sidelinjes besiddelse, som stadig ejer det (baron von Hobe-Gelting).
 
Slottet er en trefløjet hovedbygning fra [[1770'erne]], der er placeret på et gammelt firkantet [[voldsted]] omgivet af vandgrave og jordvolde med hjørnebastioner. Østfløjen rummer dog i sin kerne bygningsdele fra 1470'erne og har et rundt hjørnetårn, hvor der i [[1920'erne]] er indrettet et kapel. Som noget udsædvanligt har hovedbygningen store, hollandske skydevinduer, der helt dominerer facaden. Dette træk skyldes utvivlsomt bygherrens fortrolighed med den nederlandske kultur.
 
Slottets overdådige interiører udmærker sig bl.a. ved de mange elegante hvide [[Stukkatur|stukarbejder]] i [[rokoko]] udført [[1777]]-[[1783 ]] af [[Michel Angelo Taddei]] (1755-1831) fra [[Lugano]], der også skabte stukdekorationerne i havesalen på [[Augustenborg Slot]].
 
Haveanlægget var anlagt [[1775]] af [[Johann Caspar Bechstedt]], men er i dag forsvundet.