Langobarder: Forskelle mellem versioner

|billede=[[BilledeFil:Nuremberg chronicles - Theudelinda, Queen of the Lombards (CLr).jpg|Theodelinda|none|300px]]

[[BilledeFil:Long555.PNG|left|300px|thumb|Udbredelse af langobardiske begravelsespladser ved den øvre Elben, ifølge W. Wegewitz]]

[[BilledeFil:Spada longobarda.jpg|thumb|85px|right|Langobardisk sværd (rekonstruktion.]]

[[BilledeFil:Kll.jpg|right|300px|thumb|Langobardernes migrationsrute.]]

[[BilledeFil:Alboin's Italy.gif|thumb|right|200px|Langobardiske besiddelser indtaget af Alboin.]]

I [[584]] erkendte hertugerne et behov for et stærkt centraliseret monarki, der kunne stå sig mod [[franker]]ne og byzantinerne, som på daværende tidspunkt truede hele den langobardiske nations på dens eksistens. [[Autari]] blev kronet som konge og lovet halvdelen af hertugerne ejendom.<ref name="DiaconoIII16">Paolo Diacono, [[s:la:Historia Langobardorum - Liber III|III, 16]].</ref><ref>Jarnut, s. 37.</ref> Han formåede i en kort, men hektisk regeringsperiode at slå både frankerne og byzantinerne tilbage samt at reorganisere langobarderne under et stabilt styre og fundere kongemagten som beskytter af alle italienere, både langobardere og romere.<ref name="DiaconoIII16" /> I [[590]] giftede han sig med den [[bavarierne|bayriske]] prinsesse [[Theodelinda]], der dog var af den gamle langobardiske kongefamilie [[Letingerne|leting]]. Formålet med ægteskabet var en alliance med bayrerne mod de frankiske [[Merovingerne|merovingerkonger]], men hendes [[Romerskkatolske_kirkeRomerskkatolske kirke|katolske]] tro skulle vise sig at få en mere varig indflydelse end den kortlevede alliance, hun bragte med sig.

Sandsynligt tilbedte langobardernes oprindeligt [[Vane (nordisk mytologi)|vanerguder]], da de boede i deres oprindelige hjemland i [[Skandinavien]] og langs [[Østersøen|Østersøskysten]]. I takt med, at de i løbet af migrationen sydpå kom i kontakt med andre [[Germaner|germanske]] stammer, gik de over til at tilbede [[aser]]ne. En forandring, der samtidigt markerede overgangen fra tilbedelse af kvindelige jord- og [[frugtbarhedsgudinde|fertilitetsguder]] til tilbedelse af mandlige krigsguder.<ref name=" <ref name="Rovagnati99">Rovagnati, s. 99.</ref><ref>Karl Hauk, ''Lebensnormen und Kultmythen in germanischen Sammes- und Herrscher genealogien''.</ref> Senere i forbindelsen med migrationen længere sydpå ind i gamle romerske områder i [[Noricum]] og [[Pannonien]], hvor [[kristendom]]men havde taget fat, startede også langobardernes proces i retning af trosskifte. I starten mest som en tynd skal uden på hedenske traditioner, som overlevede længe efter. [[Wacho]], midt [[6. århundrede]], allierede sig med [[Østromerske Kejserdømme|byzantinske]] [[Romerskkatolske kirke|katolikker]], i hvilken forbindelse flere langobardere gik over til katolicismen, men blot et par årtier senere valgte [[Alboin]] i stedet [[arianisme]]n for derved at opnå støtte mod de selvsamme byzantinere fra arianiske [[Goterne|goterne]] til hans planer om en invasion af [[Italien]]. Konverteringen vedrørte dog udelukkende kongen og nogle enkelte medlemmer af aristokratiet, mens hovedparten af det langobardiske folk forblev tro mod de gamle, hedenske guder.<ref name="Jarnut51">Jarnut, s. 51.</ref>

Efter invasionen af Italien begyndte processen med en omvendelse af langobarderne til katolicismen at intensiveres i sådan en grad, at kong [[Autari]] følte sig nødsaget til eksplicit at forbyde langobarderne at få deres børn døbt i en katolsk ceremoni – om end han i ikke så meget var motiveret af spirituelle interesser, men mere som en foranstaltning for at undgå politisk splid mellem langobarderne og afværge faren ved en assimilation med romerne. Men allerede med hans efterfølger kong [[Agilulf]] blev modstanden mod katolicismen stærkt formindsket, og - stærkt influeret af sin aktive dronning, den katolske [[Theodelinda]], som var i kontinuerlig korrespondance med [[pave]] [[Pave_Gregor_1.Pave Gregor 1.|Gregor den Store]] - begyndte Agilulf i stigende grad at favorisere katolicismen. Et stærkt signal blev sendt, da arvingen [[Adaloald]] fik en katolsk dåb i [[603]]. Selv lad han sig dog aldrig omvende til katolicismen, da han frygtede, at hans soldater, som i det store hele stadig var arianere eller hedninge, ville reagere med vrede.

[[BilledeFil:Luitprand tremissis 661673.jpg|thumb|left|250px|[[Tremisse]] af guld, møntet af Liutprando: [[advers|forsiden]] med en buste af kongen; [[Revers|bagsiden]] [[Ærkeenglen Michael]].]]