Versionen fra 23. maj 2010, 03:10 redigér Christian75 (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 18.625 edits m Flertydige WL: objektiv → Objektivitet ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. sep. 2010, 19:46 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m Bot: Kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Skabelon:Harflertydig\|Motiv}} '''Et motiv''' som årsag er et [[individ]]'s begrundelse for at udføre bestemte [[handling (virke)\|~~handling~~handlinger]]er. Motiverede handlinger opfattes som [[Transcendental fænomenologi\|intentionelle]] i modsætning til [[Kausalitet\|kausale]] hændelser, der ligger uden for den enkeltes kontrol. En videnskabelig afklaring af motiver er næppe mulig, uden at der [[a priori]] er foretaget en analyse af [[Arv og miljø\|menenskets natur]]. == Filosofien om motiver == Linje 7: <ref> Som er de sande svar på spørgsmålene: * {1) Where are we going? * (2) Who gains and who loses, by which mechanisms of power? * (3) Is this development desirable? (4) What should we do about it? Jf.[http://books.google.com/books?id=yVBXPf50EV0C&printsec=frontcover&dq=%22making+social+science+matter%22&ie=ISO-8859-1&sig=CNCTRgLt1z1rRBTbFsPrUf_w_M0 Flyvbjerg, Bent]</ref> Den religiøse [[determinisme]] afviser ligeledes et subjekt, der handler på grundlag af fri vilje, men tilbyder en alternativ frihed gennem [[konfession\|~~syndsforladelse~~syndsforladelsen]]n. Med [[humanisme]]n udvikledes forskellige filosofiske retninger, der betonede menneskets evne til at handle på baggrund af valg mellem alternativer.[[Max Weber]] fandt fire [[idealtype]]r for handlen, der hver for sig kan henføres til et grundmotiv. De fire grundmotiver er: [[tradition]], især indgorede vaner og [[skik]]ke * [[Emotion\|affektion]], dvs. følelsesbestemte motiver * [[etik\|~~etisk~~etiske]]e motiver * [[mål (hensigt)\|~~mål~~målrationelle]]~~rationelle~~ motiver, dvs. [[kalkule]]r over, hvorledes individet bedst opnår et ønsket resultat. <ref> Jf. Webers [[idealtype]]r for social adfærd.</ref>. == Sociologien om motiver == Linje 19: Berger og Luckmann forudsatte – inspireret af Weber - at motiver for handling foregik i et samspil mellem [[menneske]] og [[samfund]]. Mennesket er [[kultur]]bundet og [[internalisere]]r forudsætninger for at handle, men motiver for at gennemføre konkrete handlinger er menneskeskabte .<ref> En ofte citeret passage: ”Samfundet er et menneskeligt [[produkt]].Samfundet er en [[Objektivitet\|objektiv]] virkelighed.. Mennesket er et socialt produkt” (Berger & Luckmann (1983), s. 79) </ref> Over for disse argumenter hævdede [[utilitarisme]]n, at mennesket handler ud fra en vurdering af [[egennytte]]n. Også [[Talcott Parsons]] tillagde menneskets frie valg en væsentlig betydning for motivering af handlinger. Efter [[ murens fald]] dominerede [[voluntarisme]]n forskningen, men de senere år er der opblusset en fornyet interesse for deterministiske forklaringer. == Juraen om motiver == I [[jura]]en er et motiv snævert defineret som en [[gerningsmand]]s bevæggrunde for at begå [[kriminalitet]]. I en [[dokumentar]] om syv danske [[drab]]ssager, De 7 drab – i foråret [[2010]] henfører [[TV 2\|TV2]] årsagerne til at begå drab til 7 grundmotiver: * [[Begær]],[[hævn]], [[jalousi (følelse)\|jalousi]], [[profit]], [[spænding]], [[fanatisme]] og [[udstødelse]]. <ref>[http://www.dfi.dk/Nyheder/FILMupdate/2010/De-7-drab---ny-drama-doku-paa-TV2.aspx] </ref> Linje 32: == Litteratur == * [http://books.google.com/books?id=yVBXPf50EV0C&printsec=frontcover&dq=%22making+social+science+matter%22&ie=ISO-8859-1&sig=CNCTRgLt1z1rRBTbFsPrUf_w_M0 Flyvbjerg, Bent, ''Making Social Science Matter: Why Social Inquiry Fails and How It Can Succeed Again'' (Cambridge: Cambridge University Press, 2001).] * Berger, Peter& Thomas Luckmann (1983): Den samfundsskabte virkelighed (Lindhardt & Ringhof, Kbh.) * Kirkeby, Ole Fogh (1999): Secunda philosophia (Samfundslitteratur, Kbh)

Motiv (årsag): Forskelle mellem versioner