Hans Hedemann: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: sv:Hans Hedemann |
|||
Linje 1:
'''Hans Christopher Georg Friederich Hedemann''' ([[7. juli]] [[1792]] i [[Flensborg]] – [[31. maj]] [[1859]] i [[København]]) var en [[Danmark|dansk]] [[officer]], far til [[Johan Christopher Georg Hedemann|Johan Christopher Georg]] og [[Marius Sophus Frederik Hedemann]].
Hedemann afgik [[1800]] fra [[Kadetakademiet]] som [[sekondløjtnant]], blev samme år [[premierløjtnant]] og kom [[1811]] til [[1. jyske Infanteriregiment]]9, hvorved han [[1820]] avancerede til [[kaptajn (militær)|kaptajn]] og [[1836]] til [[major]]. Ved hæromordningen [[1842]] blev han [[oberstløjtnant]] og chef for [[10. Bataillon]], [[1846]] chef for [[1. Jægerkorps]] og [[kommandant]] i [[Kastellet]] samt året efter [[oberst]].
Krigsminister [[Anton Frederik Tscherning|Tscherning]] ansatte efter [[Treårskrigen|oprørets]] udbrud [[1848]] den forholdsvis unge oberst som [[overgeneral]] (han blev kort efter [[udnævnelse|udnævnt]] til [[generalmajor]]), medens han formente, at den udsete stabschef, kaptajn [[Frederik Læssøe|Læssøe]], navnlig skulle have den egentlige hærledelse. Således blev dog forholdet ikke; vistnok udøvede Læssøe en stor indflydelse i alle overkommandoens anliggender, men Hedemman havde dog sin selvstændige opfattelse af mange forhold og gjorde med rette gældende, at ansvaret for de beslutninger, som togs, tilfaldt ham.
Dette hindrede dog ikke, at forholdet mellem Hedemann og Læssøe stadig var godt, og i [[salget ved Bov|slagene ved Bov]] og ved [[Slesvig]] [[9. april|9.]] og [[23. april]] samt i [[kampen ved Nybøl|kampene ved Nybøl]] og [[Dybbøl Banke|Dybbøl]] [[28. maj]] og [[5. april]] gjorde overkommandoen fortrinlig fyldest. Derimod blev hans forhold til krigsminister Tscherning mindre godt, fordi denne ikke kunde bekvemme sig til at give overkommandoen den fornødne handlefrihed; allerede efter
▲krigsminister Tscherning mindre godt, fordi denne ikke kunde bekvemme sig til at give overkommandoen den fornødne handlefrihed; allerede efter Slaget ved Slesvig indfandt oberst C. F. Hansen sig ved hæren med uindskrænket fuldmagt til på krigsministerens vegne at foretage og anordne, hvad han måtte skønne rigtigt, et forhold, som absolut måtte give Anledning til rivninger, hvilke ikke blev mindre, da Tscherning gav ordre til, at hærkorpset skulle underlægges generalkommandoen på Fyn.
Hedemann forlangte nu bestemt at fratræde befalingen over hæren, hvis han ikke blev friere stillet, hvad der vel havde til følge, at oberst Hansen til dels blev ham underlagt, men misstemningen og uenighed i anskuelser imellem dem vedblev at bestå, hvorfor
En tiltagende øjensvaghed bevægede Hedemann til [[1854]] at søge sin [[afsked]], som han fik med rang af [[generalløjtnant]]. På hans grav ([[Garnisons Kirkegård]]) findes et med hans [[portræt
==Eksterne henvisninger==
| |||