Stecknitzkanalen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 12:
Den 22. juli 1398 nåede de første 30 pramme til Hansestaden. Dermed blev den gamle saltvej som hovedtransportvej for det Lüneborgske salt opløst. I det 16. århundrede blev den årlige trafikmængde 800 til 1500 pramme. Saltet blev opbevaret i Lübecks saltlagre på Obertrave, nogle af disse gamle lagerhuse ved Holstentor kan stadig ses idag, derefter overført til skibe og eksporteret til hele Østersøregionen. Betydningen af kanalen steg i år hvor for eksempel der var strid om sundtold og når der var spærret for handelsskibe gennem Øresund. Ligeledes kunne konkurrerende kanaler som Wallensteingraben der gik til Wismar ikke få særlig betydning.
 
I kanalens største blomstringstid i det 15. århundrede blev over mere end 30.000 Ton salt per år flyttet via kanalen. Disse tal reduceredes i det 17. århundrede til 160 skibe med 5000-7000 T. I 1789 var der stadig 64 skibe med omkring 680 ton salt. I den modsatte retning transporterede Stecknitz-prammene korn, huder, tørvsild, murstenaske, kalkstentræ og grusandre varer fra Lübeck der blev omlastet i Lauenburg og via Elben blev fragtet til Hamburg. Senere kom også kul, tørv, tegl, kalksten og kiselgrus med i prammene.
 
Mandskab til salttransporten rekrutterede købmændene fra Lübeck for det meste i Lauenburg. Mens salthandlerne fra Lübeck ikke havde mange begrænsninger, kunne Stecknitzhandlerne kun sjældent eje en båd, og følgelig ikke tjene sig store rigdomme dette opretholdt på længere sigt en afhængighed af de salthandlende.
 
==Eksterne kilder/henvisninger==