Belémtårnet: Forskelle mellem versioner

'''Belémtårnet''' ([[portugisisk]]: ''Torre de Belém'' [[Internationale fonetiske alfabet|['toɾ(ɨ) dɨ bɨ'lɐ̃ĩ]]]) er et [[manuelinik|manuelinsk]]-[[gotik|gotisk]] [[tårn|fæstningstårn]] beliggende i [[Lissabon]]. Tårnet er opført i starten af det [[16. århundrede]] til minde om [[Vasco da Gama]] og byens skytshelgen [[São Vicente]], og fungerede oprindelig både som et led i byens [[forsvar]] og som et [[ceremoni]]elt [[monument]] til certificering af [[Portugal]]s indflydelse under den [[Europa|europæiske]] [[opdagelsestiden|opdagelsestid]]. Som fæstningstårn havde det primært til opgave at forsvare området, hvor [[Tajo]]-[[flod]]en udmunder i [[Atlanterhavet]], hvorfor det er anlagt på en [[basalt]]klippe i floden. Oprindelig befandt [[klippe (geologi)|klippeklippen]]n og tårnet sig på flodens midte, men idet floden siden har ændret sit leje, befinder tårnet sig nu kun få meter fra [[bred]]den. Man kan i dag komme ud til tårnet via en smal [[bro]]. I [[1983]] blev tårnet sammen med det nærliggende [[hieronymitterordenen|hieronymitterkloster]] ''[[Mosteiro dos Jerónimos]]'' optaget på [[UNESCOs Verdensarvsliste]].

Som tilføjelse til det 35 meter høje tårn består konstruktionen også af en sydvendt, sekskantet [[bastion]], hvorfra man har beskudt fjenden med [[gevær]]er. Bastionens indre er indrettet som en [[kasemat]] med 3,5 meter tykke [[mur]]e og sytten [[kanon (våben)|kanonkanoner]]er. På hvert hjørne af bastionen er en [[bartizan]] - et lille, udvendigt tårn - hvorfra man har kunnet holde vagt. Yderligere seks bartizaner findes på selve tårnet - fire på toppen og to i samme højde som bastionen. Under en af bartizanerne kan beses en [[skulptur]] af et [[næsenhorn]]s hoved. Skulpturen menes at afbilde et virkeligt eksemplar, der i [[1513]] blev sejlet til Lissabon fra [[Indien]] og foræret til [[konge]]n, som senere skænkede dyret til [[pave]]n i udstoppet tilstand. Der havde dengang ikke været et næsehorn i [[Europa]] siden [[Romerriget]]s tid.