Lærerseminarium: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 15:
== Udbygning ==
 
Det næste seminarium i rækken oprettedes i [[1794]] på [[Brahetrolleborg]] af den stærkt skoleinteresserede greve [[Johan Ludvig Reventlow]]. Det var indrettet på at optage 32 elever. Undervisningstiden skulle være fireårig og fagene de samme som på Blågård. Professor [[J.F. Oest]] blev forstander. Skønt manalle gjorde alt for at bringe noget fortrinligt ud af Brahetrolleborg Seminarium, måtte virksomheden dog standse i [[1826]] på grund af økonomiske
vanskeligheder, men måske især fordi [[oplysningstiden]]s idealer blegnede i det ny århundrede.
 
Blågård og Brahetrolleborg Seminarier kunne ikke tilfredsstille kravene om uddannede lærerkræfter til landsbyskolerne. Der optræder derfor en helt ny form, de såkaldte ''præstegårdsseminarier''. Det første af dissedem oprettedes afoprettede præsten (senere biskop) [[Peter Outzen Boisen (biskop)|P.O. Boisen]] i [[Vesterborg Sogn|Vesterborg]] i 1801 (nedlagt 1831), og dettedet blev mønster for de efterfølgende.nye:
 
I [[1802]] begyndte præst (senere amtsprovst) [[Eiler Hammond]] et [[Brøndbyvester seminarium|seminarium]] i sin præstegård i [[Brøndbyvester]] (nedlagt [[1819]]), og [[1803]] amtsprovst [[P.A. Wedel]] i [[Skårup]] præstegård (nedlagt i 2009).
 
I [[Borris (by)|Borris]] ved [[Skjern Å]] åbnede præsten [[C.J.L. Krarup]] i [[1806]] et seminarium, der blev nedlagt i [[1826]].
Linje 27:
I [[1812]] indrettede præsten C.G. Flemmer et seminarium i sin præstegaard i [[Besser Sogn|Besser]] på [[Samsø]]. Det lukkede allerede i [[1818]].
 
I [[1813]] åbnede amtsprovst [[H.P. Barfod]] [[Lyngby Seminarium]] ved [[Grenå]]; dettedet gik over til at bliveblev [[statsseminarium]], ogder blev nedlagt i [[1874]].
 
I 1815 fik residerende kapellan J. Becher i Bjørnsholm og Malle tilladelse til at begynde et seminarium i [[Ranum]]; det bestod til 1819. Men i 1848 kom der et nyt [[Ranum Seminarium]].
 
Det sidste i rækken af præstegårdsseminarier oprettedes af præsten [[L.A. Hjorth]] i [[Nylars]] på [[Bornholm]]; det nedlagdes i [[1820]], da manhan mente, at de 20 uddannede seminarister kunne tilfredsstille behovet for lange tider. I de første 25 år var der på de bestående seminarier uddannet 822 lærere. Forskellige forhold, såvel materielle som åndelige, bevirkede en standsning i oprettelser af præstegaardsseminarier. Af de nævnteIngen består. [[Skårup Seminarium]] endnu, men [[Jonstrup Seminarium]] og [[Ranum Seminarium]] blev nedlagt sidst i det 20. århundrede sammen med flere andre seminarier.
 
I slutningen af 1850'erne rejste der sig i [[rigsdagen]] såvel som ude i befolkningen en uvilje mod [[statsseminarium|statsseminarierne]], og dette foranledigede, at læreruddannelsen for en del kom over på private hænder.
 
I [[1859]] oprettede ''J.T.A. Tang'' et seminarium i København, der fik navnet [[Blågård Seminarium]], da det kom til at ligge nær den gamle »Blaagaard«,. derDet flyttede ud og blev til [[Jonstrup Seminarium]]. DetteDet efterfulgtes i [[1861]] af »Kjøbenhavns Seminarium« (nedlagt [[1896]]) og i [[1862]] af [[Gedved Seminarium]]. Ved siden af disse tre mandsseminarier opstod særlige uddannelsesanstalter for kvinder: således [[N. Zahles Seminarium]] i [[1860]] og [[Femmers Seminarium]] i 1861.
 
[[Horsens Seminarium]] blev grundlagt i 1880 som kvindeseminarium.