Lærerseminarium: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Start i Danmark: lix |
→Udbygning: lix |
||
Linje 15:
== Udbygning ==
Det næste seminarium i rækken oprettedes i [[1794]] på [[Brahetrolleborg]] af den stærkt skoleinteresserede greve [[Johan Ludvig Reventlow]]. Det var indrettet på at optage 32 elever. Undervisningstiden skulle være fireårig og fagene de samme som på Blågård. Professor [[J.F. Oest]] blev forstander. Skønt
vanskeligheder, men måske især fordi [[oplysningstiden]]s idealer blegnede i det ny århundrede.
Blågård og Brahetrolleborg Seminarier kunne ikke tilfredsstille kravene om uddannede lærerkræfter til landsbyskolerne. Der optræder derfor en helt ny form, de såkaldte ''præstegårdsseminarier''. Det første af
I [[1802]] begyndte præst (senere amtsprovst) [[Eiler Hammond]] et [[Brøndbyvester seminarium|seminarium]] i sin præstegård i [[Brøndbyvester]] (nedlagt [[1819]]), og [[1803]] amtsprovst [[P.A. Wedel]] i [[Skårup]] præstegård (nedlagt i 2009).
I [[Borris (by)|Borris]] ved [[Skjern Å]] åbnede præsten [[C.J.L. Krarup]] i [[1806]] et seminarium, der blev nedlagt i [[1826]].
Linje 27:
I [[1812]] indrettede præsten C.G. Flemmer et seminarium i sin præstegaard i [[Besser Sogn|Besser]] på [[Samsø]]. Det lukkede allerede i [[1818]].
I [[1813]] åbnede amtsprovst [[H.P. Barfod]] [[Lyngby Seminarium]] ved [[Grenå]];
I 1815 fik residerende kapellan J. Becher i Bjørnsholm og Malle tilladelse til at begynde et seminarium i [[Ranum]]; det bestod til 1819. Men i 1848 kom der et nyt [[Ranum Seminarium]].
Det sidste i rækken af præstegårdsseminarier oprettedes af præsten [[L.A. Hjorth]] i [[Nylars]] på [[Bornholm]]; det nedlagdes i [[1820]], da
I slutningen af 1850'erne rejste der sig i [[rigsdagen]] såvel som
I [[1859]] oprettede ''J.T.A. Tang'' et seminarium i København, der fik navnet [[Blågård Seminarium]], da det kom til at ligge nær den gamle »Blaagaard«
[[Horsens Seminarium]] blev grundlagt i 1880 som kvindeseminarium.
|