|
== Orkestrets historie ==
Københavns Kommunes Skoleorkester blev startet i 1955 af Københavns Kommunes skoledirektion som et tilbud til kommunens folkeskoleelever. Daværende viceskoledirektør Otto V. Nielsen var meget aktiv under oprettelsen af orkestret. ogHan dukkede titofte op til prøverne for at hørese, omhvordan derdet vargik nogetog vigjorde en stor indsats for at skaffe bevillinger til instrumenter og mangledeundervisning. Orkestrets første dirigent var Peter Deutsch, som var en kendt komponist af underholdnings- og filmmusik og desuden dirigent for Dansk Ungdoms Symfoniorkester. P. D. skrev under flere pseudonymer. Et af orkestrets mest populære numre i de første år var "The Whistling Bobby", som P. D. havde komponeret under pseudonymet Pete Alman. Den blev orkestrets kendingsmelodi, og der er ingen tvivl om, at det lette repertoire, som var valgt fra underholdningsmusikken, var stærkt medvirkende til orkestrets popularitet blandt de unge musikere. Benny Berthelsen Petersen havde erfaring fra den voksne amatørmusikverdenen og var Peter Deutschs højre hånd og tilsammen havde de et enormt repertoirekendskab. B.B.P. fungerede som assistent under indstuderingen, var noderegissør og skrev desuden skræddersyede arrangementer til den forhåndenværende besætning, som gennemgik en omfattende udvikling i de første år. Det var B.P.P.'s fortjeneste, at orkestret allerede kort efter starten kunne præsentere et stort og velklingende repertoire. Han skrev smukke og letlæselige noder ud i hånden og præsterede en enorm produktion - hver prøveaften mindst et nyt nummer. Orkesterprøverne foregik i Korsagerskolens aula, som havde en fremragende akustik - et stort fremskridt fra de små og helt håbløse gymnastiksale, som drengene var vant til i de FDF-drengeneorkestre, som de fleste medlemmer kom fra. De gode forhold, de dygtige ledere og ikke mindst den første udlandsrejse, som gik til Birmingham, var stærkt medvirkende til et godt resultat både musikalsk og socialt, og der blev knyttet mange varige venskaber i de første pionerår.
Peter Deutsch var en lille elegant herre med guldindfattede briller, altid klædtvelklædt i skræddersyet habit med vest og tilhørende skinnende blanke sko, en kultiveret gentleman af den gamle skole. Man kunne måske på forhånd have sine betænkeligheder om, hvorledes hans møde med en flok livlige og temmeligt udisciplinerede københavnerungerstenbrounger ville forløbe. Men denne lille mands venlige og distrætesmilende væsen virkede totalt afvæbnende på de indimellem ret overstadige ungerunge musikere. Det var tydeligt, at P.D. holdt af at arbejde med børn og unge. Han trivedes med det glade leben og han blev behandlet med en i de kredse helt usædvanlig høflighed og nærmest beskyttende omsorg. Han nærede tilsyneladene en ubegrænset tillid til at svære passager i musikken nok skulle komme på plads hen ad vejen og at musikerne selv havde helt styr på deres fejl, for der blev ikke ofret megen tid på gentagelser og rettelser, og de enkelte musikere blev aldrig "hængt ud", men blev diskret hjulpet under prøven af Benny Berthelsen eller i en pause af deres lærer.
Musikundervisningen på de fleste københavnske skoler var stort set begrænset til sangundervisning i klasserne. Instrumentalundervisning forekom næsten ikke, og der var således ingen lokale skoleorkestre at rekruttere medlemmer fra. KKSO oprettedes på en grundstamme af en snes musikere fra de mange FDF-orkestre, som fandtes i hovedstaden. NogleDisse aforkestre dissemåtte orkestreafgive mistede fleremange medlemmer til KKSO, hvorfor mander kunne man komme til at spille sjovere musik, få professionel undervisning og tilmed slippe for at skulle stille til marcher og parader. Kort efter starten knyttedes professionelle musiklærere til orkestret - Kjeld Hobel på tuba og Oscar Sørensen på trompet samt en lærer til slagtøj, og man begyndte at oplære nye musikeremedlemmer.
|
