Objektivitet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: gl:Obxectividade |
Sten (diskussion | bidrag) Artiklen er udvidet (med stof oversat fra wp:de), men {{filostub}} er bibeholdt |
||
Linje 1:
'''Objektivitet''' er en beskrivelse af et sagsforhold, som er uafhængig af iagttagerens standpunkt.
== Ordets oprindelse og begrebsafgrænsning ==
Navneordet ''objektivitet'' er dannet ved en [[substantivering]] fra „objektiv“, der kommer af [[fransk (sprog)|fransk]] ''objectif''. Man kan følge ordet tilbage til det latinske ''obiacere'' (ligge overfor). Beslægtede begreber er ''værdifrihed, upartiskhed, ikke-forudindtagethed'' og udelukkelse af følelser og fordomme. Modbegreber er [[subjektivitet]] eller ''ensidighed''. ''Obiectum'' kan også afledes af [[latin]] ''obicere'', og det betyder så ”det, som er modstillet”, bebrejdelsen, indskydelsen. Subjekt skulle altså som [[antonym]] oversættes med ”det underkastede”. Subjektet ville eksempelvis være underkastet en fordom.
[[Karl Jaspers]] ser i [[subjekt-objektspaltningen]] en væsentlig egenskab ved den evne til at tænke, der altid er beskæftiget med at erkende det, „som står overfor“, dvs. med at udvide henholdsvis overskride grænserne for vores eget jeg. Idet vi gør det overforstående til genstand for vores tænkning, tilegner vi os det og bliver selv til noget andet.<ref>Karl Jaspers: ''Einführung in die Philosophie'', 25. oplag, 1971, ISBN 3-492-10013-9, side 24 f.</ref>
== Forskningsobjektivitet ==
I den videnskabelige forskning betegner ''objektivitet'' et hensigt og et princip, som vil genspejle [[virkelighed]]en nøjagtigt i de udsagn, teorier, teser osv., der bliver fremsat.
Man tilkender et udsagn, en teori osv. objektivitet, når der findes sagsforhold i virkeligheden, som er uafhængige af de udsagn, teorier og lignende, der bliver opstillet, men som virker på den måde, som det påstås i udsagnet, teorien osv.
I bredere forstand taler man om objektivitet i udsagn, teorier osv., når man vil udtrykke, at subjektive ønsker, meninger, tilbøjeligheder, specielle interesser, fordomme, udokumenterede tilføjelser osv. ikke har været styrende ved formuleringen af dem, men at det kun har drejet sig om de sagsforhold, som udsagnene, teorierne osv. beskriver.
Den [[radikal konstruktivisme|radikale konstruktivisme]] og andre [[postmodernisme|postmoderne]] tankeretninger modsiger disse opfattelser. Ifølge dem er en teori ikke noget billede, ingen afspejling af virkeligheden, og den kan derfor heller ikke gøre krav på sandhed. Den er kun en subjektiv model, der i store træk passer med den [[ontologi]]ske virkelighed – omtrent som en nøgle passer til en lås. Men på den måde kan virkeligheden ikke beskrives.
Postmodernisternes argumentation har på deres side udløst kritik både fra naturvidenskabsfolk og fra [[erkendelsesteori|erkendelsesteoretikere]]. Se f.eks. [[Sokal-affæren]].
== Se også ==
| |||