Tingsvidne: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
indsætter citat fra Jyske Lov
retsprotokol -> tingbog (det må vist være den mere korrekte betegnelse)
Linje 5:
<blockquote>"''Tingsvidne vil sige, at de gode Mænd, der var til Stede paa Tinget, aflægger Vidnesbyrd om, hvad de hørte og saa. Færre end syv Mænd kan ikke holde Ting. Saa mange Mænd udgør ogsaa et fuldt Tingsvidne. Skal den Jord, som bliver givet til Kirken, sælges, kan hvem der vil, købe den, for alle kristne Mænd skal være Brødre.''"</blockquote>
 
Almindeligvis bruges ordet tingsvidne imidlertid om det skriftlige vidnesbyrd om retshandler på tinget. Disse blev ikke som senere nedfældet i en [[retsprotokoltingbog]], men udfærdiget som et selvstændigt dokument, der blev overladt til domhaveren eller initiativtageren til tingsvidnets udfærdigelse. Det tidligste kendte sådanne tingsvidner stammer fra slutningen af [[1200-tallet]] og er udfærdiget på [[pergament]] og sproget er [[latin]]. Først omkring [[1400]] begynder sproget at være [[dansk (sprog)|dansk]].
 
Tingsvidnerne er yderst regelmæssigt opbygget. Først er der en indledning med [[intitulatio]], [[inscriptio]] og [[salutatio]]. Udstederen er ved rettertingsvidner [[konge]]n og de øvrige tingmænd nævnes som nærværende, mens udstederen ved herreds- og landstingsvidner er udstedt i fællesskab af en gruppe af tingmændene, oftest med [[herredsfoged]]en eller [[landsdommer]]en nævnt først og de øvrige nævnt i [[rangfølge]]. Selvom dokumentet blev overladt til en af sagens partner, er det henvendt til alle.