Jens Juel Ahlefeldt-Laurvig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
ny fra DBL |
m linkfix |
||
Linje 1:
'''Jens Juel [[Greve (rang)|greve]] Ahlefeldt-Laurvig(en)''' ([[10. juni]] [[1764]] på [[Bjørnemose]] – [[20. november]] [[1794]] i [[Slesvig by]]) var en dansk politisk forfatter, bror til [[Frederik Ahlefeldt-Laurvig]].
Han var søn af [[generalmajor]], greve [[Christian Ahlefeldt-Laurvig (1732-1791)|Christian Ahlefeldt-Laurvig]] (1732-1791) og Elisabeth Juel (1742-1803) og fødtes på den fynske herregård Bjørnemose. Han levede uden embedsstilling, sysselsat med politiske og litterære studier. Han døde i Slesvig 20. november 1794, altså kun 30 år gammel. Han ægtede [[1788]] Sophie Dorothea Hedemann (d. 17. februar 1820) og blev fader til [[Frantz Vilhelm Ferdinand Ahlefeldt-Laurvig]].
Begavet med levende politisk sans, blev han som så mange her hjemme stærkt grebet af de ideer om den rette ordning af stat og samfund, som det 18. århundredes [[Oplysningstiden|oplysningslitteratur]] og derefter [[Den franske Revolution]] satte i bevægelse. Flere mindre skrifter, som han udgav på tysk, men som tillige blev oversat til dansk, vidner derom. Det i [[1791]] udgivne arbejde ''Hingeworfene Gedanken über Regierung'' viser ham som en tilhænger af den [[Oplyst enevælde|oplyste enevælde]] med tanken om betydningen af [[pressefrihed]], offentlighed i finansstyrelsen, [[stand]]slighed og ophævelse af [[Privilegium|privilegievæsenet]], ligesom han havde stærk sans for at hæve landalmuen. I andre småskrifter (se [[Rasmus Nyerup]]s ''Lit. Lex.'') fører han snart ordet for et nøje forsvarsforbund imellem [[Skandinavisme|de skandinaviske stater]], snart fremhæver han betydningen af almindelig [[værnepligt]] og af at vende tilbage til simple, enkle sæder.
| |||