Opstigende knudes længde: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Et par link-rettelser; kategoriflyt til Baneparametre (på vej)
Ny illustration + konsekvensændringer i teksten
Linje 1:
[[Image:Angular ParametersLongitude of Ascending Node in Elliptical Orbit.png|thumb|right|400px300px|Den opstigende knudes længde er den [[vinkel]] der er markeret med Ω på denne illustration;. vinklen''A'' mellemer knudelinjenet mindre [[himmellegeme]] (grøneller et [[rumfartøj]]) i kredsløb om et linjestørre gennemlegeme ''AB'' og. ''C'') oger retningenet tilreferenceplan, etsom referencepunkttypisk er enten [[ekliptika]]s plan, eller det større legeme (''GB'').'s For[[ækvatorplan]], kredsløbog i''D'' ellerer nær[[baneplan]]et for det lille legemes omløbsbane: Referenceplanet og baneplanet skærer hinanden ved den såkaldte [[Ekliptikaknudelinje]]s (vist med en grøn streg på denne illustration). ''F'' er retningen til et referencepunkt; for objekter der kredser nær ekliptikas plan bruges som regeltypisk [[forårspunktet]] i [[stjernetegn]]et [[Vædderen (stjernetegn)|Vædderen]].]]
Den '''opstigende knudes længde''', ellere mere kortfattet: "knudelængden", er det ene af de ialt seks [[Baneparameter|baneparametre]] der bruges til entydigt at beskrive en [[Ellipse (geometri)|ellipse]]-formet [[omløbsbane]], f.eks. banen for et [[rumfartøj]] eller [[Månen]] i kredsløb om [[Jorden]]. IDen fomler,opstigende tabellerknudes m.v. bruges sædvanligvis detlængde, græske bogstavbenævnt ''Ω'' ("store omega"), symboler vinklen mellem [[knudelinje]]n og retningen til et veldefineret referencepunkt — for objekter i vores eget [[solsystem]] der har baner nær ved [[ekliptika]]s plan bruger man typisk [[forårspunktet]] i [[stjernetegn]]et [[Vædderen (stjernetegn)|Vædderen]]. Vinklen måles ''fra'' referenceretningen, og ''til'' retningen for den [[opstigende knudes længdeknude]].
 
På illustrationen til højre kredser et lille [[himmellegeme]] (eller et [[rumfartøj]]) ''A'' omkring det større legeme ''B'': Det lille legemes [[baneplan]] ''D'' hælder i forhold til et referenceplan ''C'', som enten kan være ekliptikas plan, eller det større legemes [[ækvatorplan]], så langs knudelinjen (den grønne streg) skærer referenceplanet og baneplanet hinanden. Den opstigende knudes længde er markeret ved den buede pil og bogstavet ''Ω'', mellem referenceretningen og retningen til den [[opstigende]] knude ''E''.
Tre af de seks baneparametre; den opstigende knudes længde ''Ω'' samt [[banehældning]]en ''i'' (også kaldet ''inklinationen'') og [[periapsisargument]]et ''ω'', er [[Vinkel|vinkler]] som beskriver omløbsbanens rumlige orientering; populært sagt "hvilken vej banen vender". På illustrationen til højre er den vinkel der kaldes den opstigende knudes længde markeret ved bogstavet ''Ω'': Det er vinklen mellem knudelinjen (den grønne linje der går gennem den opstigende knude ved ''C'' og den nedadgående knude ved ''A''), og retningen til et fast referencepunkt (''G'') på stjernehimlen. For [[planet]]er og andre objekter i vores [[solsystem]], med omløbsbaner i eller nær [[ekliptika]]s plan, benyttes ofte [[forårspunktet]] i [[stjernetegn]]et [[vædderen]].
 
==Sædvanlige omløbsbaner==