Versionen fra 5. sep. 2010, 20:40 redigér Sir48 (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Patruljanter 25.035 edits m eftersynsskabelon flyttet ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. sep. 2010, 05:11 redigér fjern redigering Xqbot (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere 137.064 edits m robot Ændrer: hi:इलैक्ट्रॉन आवरण; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~Billede~~Fil:Orbitales.png\|thumb\|400px\|Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige underskaller. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have [[diffus]]e grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se underskallens form.]] [[~~Billede~~Fil:Orbitales f.jpg\|thumb\|400px\|Eksempler på ''f''-underskallers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter.]] [[~~Billede~~Fil:Orbitals4.png\|thumb\|200px\|[[Hydrogen]]s 4p0-skal med diffuse grænser. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen.]] I den klassiske model for [[atom]]er er en '''elektronskal''' et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en [[elektron]]. Linje 15: == Underskaller == Antal elektroner i hver elektronskal: * ''s'' (skarp) underskallen kan maksimalt rumme 2 elektroner (alle elektronskaller) * ''p'' (principal) underskallen kan maksimalt rumme 6 elektroner (elektronskal 2...) * ''d'' (diffus) underskallen kan maksimalt rumme 10 elektroner (elektronskal 3...) * ''f'' (fundamental) underskallen kan maksimalt rumme 14 elektroner (elektronskal 4...) Elektronskallernes maksimale elektronantal opfylder formlen 2n^2, hvor n er elektronskalsnummeret: K,1 kan have op til 2 elektroner * L,2 kan have op til 2+6= 8 * M,3 kan have op til 2+6+10= 18 * N,4 kan have op til 2+6+10+14= 32 N og O er de eneste der i praksis kan have 32 elektroner, da elektronskallerne bliver fyldt op efter [[Aufbau-princippet]]. Selvom det almindeligvis hævdes, at alle elektroner i en skal har samme energi, er dette blot en approksimation. Men elektroner i en underskal har den samme energi - og de efterfølgende underskallers elektroner har højere energi per elektron end tidligere underskallers. Linje 39: De eneste [[grundstof]]fer, der har en stabil atomstruktur i sig selv er [[ædelgas]]serne. == Kilder/referencer == {{Reflist}} == Se også == * [[Oktetreglen]] * [[Elektronkonfiguration]] == Eksterne henvisninger == {{Commonscat\|Atomic orbitals}} * [http://winter.group.shef.ac.uk/orbitron/ The Orbitron: a gallery of atomic orbitals and molecular orbitals on the WWW] * [http://ing.dk/artikel/85960 27. feb 2008, Ing.dk: Video: Verdens første billede af en elektron] Citat: "...Filmen er i virkeligheden elektronens energifordeling gennem et kort stykke tid, og altså ikke en rigtig filmoptagelse i gængs forstand..." * [http://physicsworld.com/cws/article/news/40250 Aug 27, 2009, physicsworld.com: Molecules revealed in all their glory by microscope] Citat: "...Physicists in Switzerland and the Netherlands have designed a new form of [[Atomar kraftmikroskop\|atomic force microscopy]] (AFM) capable of revealing the identity of individual [[atom]]s within a [[molekyle\|molecule]] for the first time..." {{eftersyn}} Linje 71: [[fr:Couche électronique]] [[he:קליפת אלקטרונים]] [[hi:~~इलेक्ट्रॉन~~इलैक्ट्रॉन आवरण]] [[hu:Elektronhéj]] [[id:Kelopak elektron]]

Elektronskal: Forskelle mellem versioner