Index librorum prohibitorum: Forskelle mellem versioner

Indekset var en del af kirkens [[censur]]apparat. Alle katolske skrifter skulle igennem en forhåndscensur, der skulle sikre at indholdet var i overensstemmelse med den katolske tro. En sådan forhåndsgodkendelse hed ''[[Imprimatur]]'' ([[latin]] for ''kan trykkes''). Den form for censurencensur fandtes også i det protestantiske Danmark.

Ideen om enEn liste over forbudte bøger var ikke en katolsk opfindelse. Efter [[bogtrykkerkunst]]ens opfindelse i 1455 blev det muligt at trykke og sprede [[litteratur]] på en måde og med en hast, der ikke tidligere var set. I en række lande som [[Frankrig]] opstod der et statsligt bogforbud, der havde til hensigt at regulere og kontrollere bogmarkedet politisk som religiøst.

I 1515 vedtog [[18. økumeniske koncil|Det femte Laterankoncil]] ([[koncil|kirkemøde]]) princippet med en liste over forbudte bøger. I 1550erne1550'erne, da den katolske kirke var rystet af reformationen, etablerede [[Pave Paul 4.]] i 1559 det første ''Index Librorum Prohibitorum'', der fortrinsvis rummede [[kætteri|kætterske]] værker af [[Martin Luther]] og [[Jean Calvin]]. Motivet var at værne om den sande tro.

Indekset havde sin storhedstid fra 1559 og 100 år frem: [[Europa]] gennemlevede en ustabil periode trosmæssigt med de store [[religionskrig]]e. Indekset blev revideret flere gange, og den sidste trykte udgave fra 1948 havde 4000 titler på listenmed. Op gennem 1800- og 1900-tallet blev indekset mere kontroversielt. Ved [[Det første Vatikankoncil]] i 1870 var dets afskaffelse på dagsordnen, men koncilet blev afbrudt på grund af den fransk-tyske krig. Først efter [[Andet Vatikankoncil]] i 1966 blev listen formelt afskaffet. Den rummede da 6000 titler.