Forskel mellem versioner af "Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge"

m
Retter flertydige links ved brug af AWB
m (Retter flertydige links ved brug af AWB)
Kolderup-Rosenvinges videnskabelige evne udfoldede sig meget tidlig og ytrede sig særlig i en lykkelig gave til hurtig og let at samle, ordne og forme et stof; derfor udarbejdede han trykte grundrids til brug ved alle sine forelæsninger "for at fri Tilhørerne for den trættende Dikteren"; således ''Grundrids af den danske Politiret'' ([[1825]]), ''af den positive Folkeret'' (1829), ''af den danske Kirkeret'' ([[1838]]), ''af den juridiske Encyclopædi'' ([[1849]]). Allerede i [[1822]]-[[1823|23]] udkom også hans ''Grundrids af den danske Lovhistorie'', hvilket sidste udtryk i 2. udg. (1832) ændredes til den danske retshistorie, hvoraf 3. udgave udkom i [[1860]]. Det var den første systematiske fremstilling af den danske retshistorie; og den fandt såmegen anerkendelse ikke blot her hjemme, men også i udlandet, at [[Carl Gustav Homeyer]] i 1825 udgav en tysk oversættelse af den.
 
Men for Retshistoriens vedkommende blev Kolderup-Rosenvinge ikke stående ved dette grundrids; dens studium udgjorde hans livs videnskabelige gerning, båret oppe af hans store begavelse, hurtige arbejdsevne, utrættelige flid og levende interesse for retshistoriske granskninger. Når retshistorien eller lovhistorien, som den kaldes i [[forordningForordning (Danmark)|forordningen]]en af [[26. januar]] [[1821]], optoges som et eget eksamensfag ved fuldstændig juridisk embedseksamen, er dette fortrinsvis Kolderup-Rosenvinges fortjeneste. Studiet led navnlig af mangel på gode, samlede, let tilgængelige udgaver af de ældre love og forordninger. [[Peder Kofod Ancher]] havde udgivet [[Jyske Lov]] særskilt og Valdemars [[sjællandske Lov]] i tillægget til lovhistorien. Savnet var derfor størst med hensyn til Eriks sjællandske Lov.
 
== Det retshistoriske hovedværk ==
Betragter man denne samlede fylde af vel formede, indholdsrige Arbejder, udførte af en svagelig, fra flere sider stærkt optaget mand, der døde i en forholdsvis tidlig alder, kan man ikke andet end med levende tak og påskønnelse anerkende Kolderup-Rosenvinges omfattende, dygtige virken for det retshistoriske studiums fremme i Danmark.
Ved siden deraf kan endnu erindres hans virksomhed som udgiver af samlingen af [[forordning]]erforordninger fra 1846-49 og af gejstlige forordninger (1838-46).
 
== Kilder ==