Christian Lerche: Forskelle mellem versioner

13 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
m
Retter flertydige links ved brug af AWB
m (rettelse)
m (Retter flertydige links ved brug af AWB)
[[1734]] var Lerche blevet [[Ridder af Dannebrog]], [[1748]] [[Elefantordenen|Ridder af Elefanten]], [[1750]] af [[l'union parfaite]]. [[1752]] havde han fået rang med gehejmeråder i Konseillet.
 
Ved arv og heldige godshandeler var Lerche blevet en meget rig mand. Allerede [[1735]] havde faderen overladt ham sine jyske gårde [[Rugård]], [[Lerchenfeld]] og [[Hessel (Lovns Sogn)|Hessel]], [[1742]] arvede han [[Baroniet Rosendal]] i [[Norge]], men i løbet af få år solgte han alle disse ejendomme for at erhverve andre på [[Sjælland]]. [[1742]] købte han [[Lerchenborg|Østrupgård]] med så at sige hele det daværende [[Kalundborg Amt]]: 7 herregårde, 13 kirker, store skove osv., i alt henimod 4400 tdr. [[hartkorn]]. Kun ét af landets grevskaber, [[Grevskabet Frijsenborg]], kunde måle sig med dette gods, og [[1751]] blev Lerche da også optaget i [[greveGreve (rang)|grevestanden]]standen. Han oprettede dog intet [[lensgrevskab]], som, da Lerche ikke havde livsarvinger, efter hans død vilde falde til Kronen, men derimod et [[stamhus]], til hvilket andre linjer af den lercheske slægt fik successionsret.
 
På hovedsædet, som han gav navnet [[Lerchenborg]], byggede han [[1743]]-[[1753|53]] en pragtfuld hovedbygning i [[rokoko]]stil (formentlig under medvirken af [[Nicolai Eigtved]]) og anlagde en tilsvarende park, ligesom han på godset foretog omfattende byggearbejder og andre forbedringer. I [[København]] overtog Lerche det [[Württembergske Palæ]] på [[Slotsholmen]] (en af de nuværende ministerialbygninger). Fra faderen havde han arvet en betydelig bogsamling, men ikke den tilsvarende litterære interesse, så han solgte hele samlingen for som røverkøb til gehejmeråd [[Wilhelm August von der Osten]]. En stor del deraf findes nu i [[Det Kongelige Bibliotek]].