Hafnia Forsikring: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Oprettelse
 
m Korrektur
Linje 12:
 
Gennem flere år havde Hafnia belejret Baltica Holding i et forsøg på overtagelse. I november [[1991]] købte Hafnia Holding desuden otte procent af aktierne i det svenske forsikringsselskab Skandia for 1,5 mia. kr. Dette finansieredes ved delvist ulovlige lån fra seks datterselskaber. Efter at revisionen havde afsløret dette, blev adm. direktør Per Villum Hansen og viceadministrerende direktør [[Henrik Klæbel]] fyret den 8. april [[1992]].
 
 
 
Line 26 ⟶ 25:
Den Danske Bank fremsendte den 14. maj 1992 anmodning til LD om underskrivelse af bindende tegningstilsagn. LD blev gjort opmærksom på, at rammeaftalen af 8. maj 1992 mellem Hafnia Holding og Den Danske Bank bl.a. indeholdt følgende passus (utilrådelighedsklausulen):
 
"''Det er en forudsætning for gennemførelsen af emissionen, at der ikke inden den 11. juni kl. 16.00 indtræffer begivenheder, der efter selskabets eller Den Danske Banks skøn vil gøre gennemførelsen utilrådelig".''
 
Tabene på porteføljen af aktier i især Baltica Holding og Skandia fortsatte imidlertid.
Line 37 ⟶ 36:
 
Handelen med tegningsretter blev udskudt to gange. Oprindelig skulle tegningen havde fundet sted den 12. juni 1992, men tegningen blev i forbindelse med udvidelsen af kapitaltilførslen udskudt til den 2. juli 1992 og endelig til den 6. juli 1992 på baggrund af suspensionen af Hafnia Holdings aktier fra noteringen.
 
 
I juli 1992 blev Højgaard & Schultz' direktør [[Olav Grue]] og Holger Lavesen bedt om at stå i spidsen for Hafnia.
Linje 56:
Blandt visse pensionskasser, der havde optrådt som undergaranter, og hos LD blev det overvejet, om der ville være grundlag for en erstatningssag mod bestyrelsen, emissionsbanken eller de involverede rådgivere. Ingen sådanne sager blev rejst i første omgang.
 
Derimod dannede mellem 800 og 900 utilfredse Hafnia-aktionærer to investorforeninger omkring to private aktionærer og stævnede Den Danske Bank, Hafnias ledelse samt revisorerne KPMG C. Jespersen og Grothen & Perregaard på baggrund af prospektet, som opfattedes som misvisende. I 1999 dømtes Den Danske Bank og Hafnias revisorer af Sø- og Handelsretten til at erstatte de godt 28.000 kr., som de to investorer havde tabt. Ledelsen blev derimod frikendt. De dømte ankede sagen. På baggrund af Sø- og Handelsrettens dom stævnede LD og KP Hafnias konkursbo, Hafnias revisorer og Den Danske Bank med et krav om erstatning på hhv. 416 og 332 mio. kroner.
 
På baggrund af Sø- og Handelsrettens dom stævnede LD og KP Hafnias konkursbo, Hafnias revisorer og Den Danske Bank med et krav om erstatning på hhv. 416 og 332 mio. kroner. Højesteret fandt i ankesagen i 2002, at prospektet ikke led af sådanne mangler, at der kunne pålægges nogen af de involverede erstatningsansvar. Derefter opgav LD og KP erstatningssagerne. [[Juristernes og Økonomernes Pensionskasse]] (JØP), [[Magistrenes Pensionskasse]], [[Danske Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse]] (DIP) og [[Ingeniør-Sammenslutningens Pensionskasse]] opgav tilsvarende krav mod Danske Bank om erstatning af tab på samlet 80 mio. kr., der havde været begrundet i Danske Banks manglende udnyttelse af utilrådelighedsklausulen.
 
På baggrund af Sø- og Handelsrettens dom stævnede LD og KP Hafnias konkursbo, Hafnias revisorer og Den Danske Bank med et krav om erstatning på hhv. 416 og 332 mio. kroner. Højesteret fandt i ankesagen i 2002, at prospektet ikke led af sådanne mangler, at der kunne pålægges nogen af de involverede erstatningsansvar. Derefter opgav LD og KP erstatningssagerne. [[Juristernes og Økonomernes Pensionskasse]] (JØP), [[Magistrenes Pensionskasse]], [[Danske Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse]] (DIP) og [[Ingeniør-Sammenslutningens Pensionskasse]] opgav tilsvarende krav om erstatning af tab på samlet 80 mio. kr.
 
I november 2003 afsluttedes konkursboet med en dividende til kreditorerne på 38%. De største kreditorer var Commerzbank og Danske Bank med fordringer hver på godt 1 mia. kr.