Socialdarwinisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Dalmer (diskussion | bidrag)
Dalmer (diskussion | bidrag)
Linje 36:
Socialdarwinismens mange spekulative misforståelser af evolutionens reelle virkemåde vil på flere punkter paradoksalt nok kunne komme til at virke stik imod dens egne hensigter. På grund af menneskets ekceptionelt langvarige og stærkt ressourcekrævende barndom, hvorunder al grundlæggende læring for livet skal finde sted, inden det selv kan stå på egne ben og håndtere de komplicerede eksisterende livsbetingelser, vil der i virkeligheden blive tale om et mærkbart socialt ressourcespild, dersom man løser problemet med de svage medmennesker ved at marginalisere dem, afvise dem, isolere dem eller efterstræbe dem på livet. Cost-benefit-analyser viser, at det i stedet er til væsentlig større fordel for fællesskabet at støtte de svage med omsorg, bistand, sygehjælp o.lign. med henblik på, at deres reducerede ydeevne dog kan nyttiggøres i en eller anden grad, så de i det mindste delvis kan sættes i stand til at bidrage til fællesskabet til gavn for både dem selv og samfundet. Det er da også i fuld overensstemmelse hermed, at evolutionen har selekteret visse følelsesmæssige træk hos mennesket (såsom medfølelse, hjælpsomhed, kærlighed, solidaritet, loyalitet, beskyttertrang, forældreansvarlighed, etc.), der i reglen vil tilskynde det til spontant at drage medmenneskelig omsorg for de svage omkring sig inden for fællesskabet.
En mere frugtbar og opdateret udløber af darwinismen end denne stærkt spekulative socialdarwinisme eksisterer i vore dage som psykologisk forskningsdisciplin under betegnelsen ''evolutionspsykologi''. <ref> Buss, David M.: ”Evolutionary Psychology”, ''Pearson Education,'' NY, 2004.</ref> Ifølge denne forskningsdisciplin er det især blandt mennesker med mange store personlige nederlag i løbet af ungdomsårene, at socialdarwinismen (eller varianter heraf) vinder fodfæste. For at dække over egen svaghed søger nogle af disse personer sammen med ligestillede under ledelse af nogle få stærke centrumsfigurer. Lederne, som de helt og fuldt identificerer sig med, fungerer som forbilleder og beundres navnlig for deres styrke og handlekraft. På den måde kan svage personer med særligt lavt selvværd via et eklatant selvbedrag få lejlighed til udadtil at kompensere for egen svaghed viagennem en demonstrativ udstilling af overdreven styrke, ofte understøttet af ledsagende magtsymboler (fx ”rygmærke”, tatoveringer, partibog o.lign.) – og det alt sammen med henblik på i det mindste at skaffe sig et vist mål af nødvendig respekt fra de sociale omgivelser, som tidligere helt har manglet.
 
==Noter==