'''Diaspora''' (på [[oldgræsk]], '''διασπορά''' – "''spredning''") bliver brugt om et [[Folkeslag|folk]] eller en befolkningsgruppebefolkningsgrupper, der frivilligt eller ufrivilligt lever spredt udenfor hjemlandet.
Udtrykket stammer fra den græske oversættelse af [[Det Gamle Testamente]] ([[Septuaginta]]) nærmere bestemt, [[Femte Mosebog|5.Mos.]] [http://bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?5mos28,25 28:25] og referererfortæller tilom de [[jøde]]r der i ''det babyloniske fangenskab'' ([[587 f.Kr.|587]]-[[539 f.Kr.]]) blev ført fra hjemlandet [[Judæa]] til en [[eksil]]tilværelse i [[Babylon]]. Ikke alle jøder vendte tilbage da [[Persien|perserkongen]] [[Kyros]] ophævede eksilet, og en stor mængde jøder forblev spredte over hele [[mellemøstenMellemøsten]] og [[Middelhavet|middelhavsregionen]].
I kølvandet på [[Jerusalem]]s og [[Templet i Jerusalem|templets]] endelige ødelæggelse i [[70]] e.Kr. af den [[romersk]]e anførerhærfører [[Titus Flavius Vespasianus|Titus]], opstod der endnu en bølge af spredning, og med årerne blev der etablerede store jødiske [[koloni]]er i alle de vigtigste byer overalt i [[antikken]] så som [[Rom]], [[Alexandria]], [[Athen]], [[Kartago]], [[Konstantinopel]], [[Efesus]], [[Antiokia]] m.fl. Helt frem til dannelsen af staten [[Israel]] i [[1948]] levede langt den største del af det jødiske verdenssamfundsamfund i diaspora. Dannelsen af staten Israel er ogsåmed entil direkteat årsagdele til atad det palæstinensiske folk lever i diaspora i stedet for.
Den hebraiske betegnelse for eksilet er [[Galut]].
