Freden i Fredrikshamn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Enkelt rettelse
Linje 3:
'''Freden i Fredrikshamn''' ([[finsk]] ''Haminan rauha'') var en fredsaftale mellem [[Sverige]] og [[Det russiske kejserdømme]], undertegnet den [[17. september]] [[1809]]. Fredsaftalen afsluttede [[krigen om Finland]] og både forhandlinger og undertegnelse skete i den nuværende [[finland|finske]] by [[Fredrikshamn]] (finsk ''Hamina''). Rusland blev repræsenteret ved Nikoláj Rumjántsev og David Alopaeus (Ruslands ambassadør i [[Stockholm]]), mens Sverige blev repræsenteret ved general [[Kurt von Stedingk]], tidligere svensk ambassadør i [[St. Petersburg]] og oberst [[Anders Fredrik Skjöldebrand]].
 
I henhold til aftalen måtte Sverige avgiveafgive dele af landskabet Lapland og [[Västerbotten]] (øst for [[Torne älv]] og [[Muonio älv]]), [[Åland]] og alle landskaber øst for disse. De afståede områder kom til at danne [[Storfyrstendømmet Finland]], og blev i 1812 tillagt [[Viborgs län]], som Rusland havde erobret i 1700-tallet. Sammen med [[Borgå lantdag]] og [[Alexander 1. af Rusland|Alexander 1.s]] ed dannede freden i Fredrikshamn grundstenene for det selvstyrende Storfyrstendømme Finland med egen administration og egne institutioner og lagde derved grunden for den udvikling, som ledte til opblomstringen af finsk kultur, til lige rettigheder for det finske sprog og endelig i [[1917]] til Finlands selvstændighed.
 
Traktaten fik en henvisning til [[tsar]] Alexanders løfte om at beholde gamle love og privilegier i Finland, men aftalen gav ingen formelle garantier vedrørende indbyggernes juridiske stilling, da de russiske forhandlere afviste dette, og de svenske forhandlerne var ikke i en position til at afkræve sådanne. Tilsvarende formuleringer var normale i fredsaftaler, men det var også almindeligt, at de blev overtrådt. Under [[russificeringen af Finland|russificeringsperioden]] 90 år senere hævdede den russiske regering, at aftalen ikke blev brudt, og at ingen uden for ståendeudenforstående magt derfor kunne intervenere, sagen angik kun tsaren, som havde afgivet det oprindelige løfte.
 
Under forhandlingeneforhandlingerne forsøgte de svenske udsendingene at sikre [[Åland]] for Sverige.
 
== Eksterne henvisninger ==