Stecknitzkanalen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Typo fixing, typos fixed: idag → i dag
Linje 1:
'''Stecknitzkanalen''', der forbinder floden [[Trave (flod)|Trave]] med [[Elben]] i den [[Tyskland|tyske]] delstat [[Schleswig-Holstein]], er en af [[Europa]]s ældste kanaler og blev taget i brug i [[1398]]. Den 11  km lange kanal løber fra Trave til Delvenau ved Möllner See hvorfra floden Stecknitz har forbindelse med Elben ved [[Lauenburg]]. Den var 7,5 m bred og kun 85  cm dyb. For at overvinde højdeforskellene måtte man anlægge 13 [[sluse]]r.
 
Kanalen blev bygget til [[pram]]me der kunne laste op til 7,5 tons salt, der var den vigtigste fragt og en af de væsentligste grunde til [[Lübeck]]s dominans i [[Hanseforbundet]].
 
 
== Historie ==
Line 10 ⟶ 9:
Kanalbyggeriet var ikke elsket af alle. Således lod Heinrich von Lüneburg i 1396 ved udmundingen af kanalen i Elben sten vælte ned for at forhindre adgang fra Elben. Man var tvunget til at flytte mundingen.
Den 22. juli 1398 nåede de første 30 pramme til Hansestaden. Dermed blev den gamle saltvej som hovedtransportvej for det Lüneborgske salt opløst. I det 16. århundrede blev den årlige trafikmængde 800 til 1500 pramme. Saltet blev opbevaret i Lübecks saltlagre på Obertrave, nogle af disse gamle lagerhuse ved Holstentor kan stadig ses idagi dag, derefter overført til skibe og eksporteret til hele Østersøregionen. Betydningen af kanalen steg i år hvor for eksempel der var strid om sundtold og når der var spærret for handelsskibe gennem Øresund. Ligeledes kunne konkurrerende kanaler som Wallensteingraben der gik til Wismar ikke få særlig betydning.
 
I kanalens største blomstringstid i det 15. århundrede blev over mere end 30.000 Ton salt per år flyttet via kanalen. Disse tal reduceredes i det 17. århundrede til 160 skibe med 5000-7000 T. I 1789 var der stadig 64 skibe med omkring 680 ton salt. I den modsatte retning transporterede Stecknitz-prammene korn, huder, sild, aske, træ og andre varer fra Lübeck der blev omlastet i Lauenburg og via Elben blev fragtet til Hamburg. Senere kom også kul, tørv, tegl, kalksten og grus med i prammene.