Grevskab: Forskelle mellem versioner

Ved [[forordning]] af [[1671]] åbnede den danske konge ([[Christian 5.]]) for, at [[adel]]ige, der ejede jord nok, kundekunne oprette '''grevskaber''', og samtidigt erholde titel af '''lensgreve'''.

Hensigten var at knytte adelen tættere til Kronen. Det var oprindeligt bundet til slægten, kunne ikke handles eller pantsættes, og gik tilbage til kronen i tilfælde af, at slægten uddøde.

Retten til at oprette [[baroni]]er og grevskaber ophævedes imed [[Grundlov]]en, og ved en lov i [[1919]] fastsatte man nærmere vilkår for, at [[len]]ene kunne overgå til besidderne:

*Staten opgav sin hjemfaldsret (det vil sige statens ret til at overtage grevskabet, hvis slægten uddøde), mod en afgift på 25% af ejendommensværdien. Desuden skulle besidderen overdrage 1/3 af jorden til oprettelse af [[statshusmandbrug]].