Wikipedia

Akutbil: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Fjerner version 4358170 af Kaare (diskussion)
Fjerner version 4448723 af 94.191.226.209 (diskussion), som før, så store ændringer kræver disk.
Linje 1:
[[Fil:MHE - akutlæge og ambulance.jpg|thumb|Akutlæge ([[Mercedes-Benz W163|MB W163]]) og primærambulance ([[Volkswagen Eurovan|VW Transporter]]) fra Region Hovedstaden mødt på skadestedet]]▼
[[Fil:VK21654 (2007-04-26).jpg|thumb|Lægebil ([[Chevrolet Trailblazer]]) fra [[Søværnet]] i Frederikshavn (nedlagt i 2008), der viser noget af det medbragte udstyr]]▼
[[Fil:Roskilde I2 right.jpg|thumb|Paramedicinerenhed ([[Volkswagen Sharan|VW Sharan]]) hos [[Roskilde Brandvæsen]] klar til udrykning]]
▲[[Fil:VK21654 (2007-04-26).jpg|thumb|Lægebil ([[Chevrolet  Trailblazer]]) fra [[Søværnet]] i Frederikshavn (nedlagt i 2008), der viser noget af det medbragte udstyr]]
[[Fil:MC AMB.jpg|thumb|Akutmotorcykel i [[Oslo]], [[Norge]]]]
▲[[Fil:MHE - akutlæge og ambulance.jpg|thumb|Akutlæge ([[Mercedes-Benz W163|MB W163]]) og primærambulance ([[Volkswagen Eurovan|VW Transporter]]) fra Region Hovedstaden mødt på skadestedet]]
[[Fil:NEF.jpg|thumb|[[Østrig]]sk "nødlæge-indsatskøretøj" ([[Tysk (sprog)|ty.]] ''Notarzteinsatzfahrzeug'') bemandet med både læge og lægeassistent]]
Begreberne '''lægeambulanceakutbil''', '''akutlægebilhurtig responsenhed''', (forkortet '''akutbilHRE'''), '''hurtig responsenhedparamedicinerenhed''' (forkortet, '''HRElægeambulance''') og '''paramedicinerenhedakutlægebil''' (og tillige køretøjer markeret med videre''akutlæge'' og ''ambulancelæge'') dækker alle et [[køretøj]], der er en [[præhospital]] støtteenhed, som rykker ud og yder hjælp til alvorligt nødlidende personer. Formålet er hurtigere at kunne indlede en behandling, hvilket især er relevant i områder med langt til nærmeste behandlingssted. Begreberne anvendes lidt forskelligt på internationalt og regionalt plan, f.eks. kan de enten være bemandet med en [[læge]], en særligt uddannet [[redder]] (f.eks. en [[paramediciner]]) eller andet[[sygeplejerske]] personaleog udevt. overen chaufførenspecialuddannet chauffør, der typiskkan erassistere på redderuddannetskadestedet.
Formålet er hurtigst muligt at indlede en evt. behandling og sikre, at patienter sendes (visiteres) til det rigtige sted for videre undersøgelse og behandling, hvis det er nødvendigt. Idéen med at kunne nå hurtigt frem med en støtteenhed, er udbredt blandt moderne [[ambulancetjeneste]]r.<ref>{{cite web|url=http://www.ambulance.nsw.gov.au/about_us/ambulance_operations/emergency_response.html#rapid_response|title=Ambulance Service of NSW > Emergency Response: Rapid response|accessdate=26. november 2008}}</ref>
 
Den indsats, som enhederne kan yde, kan deles op i køretøjer med læge og køretøjer uden læge. Fælles for disse køretøjer - og modsat den "almindelige" [[ambulance]], der ofte omtales ''primærambulancen'' - er, at de ikke er indrettede til at transportere patienten fra skadestedet til videre behandling på et [[hospital]], men udelukkende skal kunne yde behandlingsstøtte.
 
== Køretøjer meduden læge ==
Enheden bemandes med en redderparamediciner, sygeplejerske eller anden form for personale, der er uddannet til at varetage opgaven. Uddannelsesniveauet kan således variere en hel del: Visse steder rykker ikke-medicinsk personale ud for at yde basal [[førstehjælp]] - eks. i tilfælde af [[hjertestop]]. Andre steder er det mandskab på paramediciner-niveau, der yder en forholdsvist avanceret indsats.<ref name="Trauma">{{kilde bog |efternavn= Wilson |fornavn= William C. |medforfattere= M. Grande, Christopher og B. Hoyt, David |titel= Trauma: Emergency resuscitation, perioperative anesthesia, surgical management |url= http://books.google.dk/books?id=SJPI4HcZsV8C |hentedag= 2008-11-26 |år= 2007 |måned = februar |udgiver= Informa Healthcare |sted= New York |sprog= engelsk |id= ISBN 978-0-8247-2919-6 |sider= 43-45}}</ref> ▼
En ''akutlægebil'' eller '''lægebil''' er bemandet med en læge, ofte omtalt som en ''udrykningslæge''<ref>{{kilde bog |efternavn= [[Beredskabsstyrelsen]] |titel= [http://www.brs.dk/fagomraade/tilsyn/csb/rapporter/REFIL2009.pdf Retningslinjer for indsatsledelse] |id= ISBN 978-87-91590-28-3 |sider= 72}}</ref> samt en redder, der også fungerer som chauffør. Enkelte steder bemandes enheden dog af en læge alene.
Lægen er kvalificeret til behandling og diagnostik af alle kategorier af syge og tilskadekomne, og enheden medbringer [[Lægemiddel|medicin]] og andet udstyr, der er nødvendigt til dette og ikke forefindes på almindelige ambulancer. Ofte benyttes rendezvous-princippet, hvor lægebilen møder en ambulance, der kan medtage patienter i bårerummet, på skadestedet eller på vej til sygehus. Lægen kan så undersøge og om nødvendigt behandle [[patient]]en eller følge med i den almindelige ambulance til sygehuset.
 
Idéen med at kunne nå hurtigt frem med en støtteenhed, er ret udbredt blandt moderne [[ambulancetjeneste]]r.<ref>{{cite web|url=http://www.ambulance.nsw.gov.au/about_us/ambulance_operations/emergency_response.html#rapid_response|title=Ambulance Service of NSW > Emergency Response: Rapid response|accessdate=26. november 2008}}</ref> Det er særligt i forbindelse med hjertestop blevet understreget, hvor vigtigt det er, at der inden for kort tid kan indledes en behandling.<ref>{{kilde bog |efternavn= Skinner |fornavn= David V. |medforfattere= Swain, Andrew, Peyton, Rodney og Robertson, Colin |titel= Cambridge textbook of accident and emergency medicine |url= http://books.google.dk/books?id=m0bNaDhkaukC&pg=PA298 |hentedag= 2008-11-26
Oprindeligt blev navnet "lægeambulance" brugt til at beskrive en almindelig ambulance (og senere en såkaldt ''hjerteambulance''), hvor en læge var med om bord og således deltog i udrykningen. Nu bruges det dog ofte om det køretøj, som lægen kører i, selvom der ikke kan medtages patienter.<ref>{{kilde bog |efternavn= Hans-Henrik Thomsen |titel= Ambulancerne 1898-1998 |udgiver= [[Københavns Brandvæsen]] |id= ISBN 87-986822-0-2 |sider= 111-117}}</ref> ▼
|år= 1997 |måned= marts |udgiver= [[Cambridge University Press]] |sted= Cambridge |sprog= engelsk |id= 0-521-43379-7 |sider= 298}}</ref>
 
Efterhånden som [[Ambulancetjenesten i Danmark|ambulancetjenesterne i Danmark]] har fået flere uddannede paramedicinere, er betegnelsen ''paramedicinerenhed'' blevet udbredt. Der er fortsat tale om en akutbil, men navnet anvendes for at signalere behandlerens øgede kompetencer.<ref>{{cite web|url=http://www.beredskabsinfo.dk/content/view/399/2/|title=Materielnyt: Paramediciner-enheder i Nordsjælland|accessdate=23. november 2008}}</ref> Foruden at kunne fungere som "fremskudt ambulance" i områder med dårlig ambulancedækning, kan akutbilen også i begrænset omfang fungere på samme måde som en lægeambulance (se næste afsnit) ved at supplere med et mindre antal skemalagte, almindelige behandlingsprincipper.
I Danmark er det ofte læger, hvis speciale er [[anæstesi]], der bemander de egentlige "akutlægebiler". Disse biler er i hele landet altid markeret med ''"læge"'' på begge sider. Både lægen og den eventuelle assistent bærer en uniform, der er anderledes fra ambulancemandskabet, så disse nemt kan identificeres på skadestedet. Da lægen er den højst kvalificerede, vil det være denne, der er leder af den medicinske indsats ved et sygdomstilfælde eller en ulykke.▼
 
== Køretøjer uden læge ==▼
▲Enheden bemandes med en redder, sygeplejerske eller anden form for personale, der er uddannet til at varetage opgaven. Uddannelsesniveauet kan således variere en hel del: Visse steder rykker ikke-medicinsk personale ud for at yde basal [[førstehjælp]]. Andre steder er det mandskab på paramediciner-niveau.<ref name="Trauma">{{kilde bog |efternavn= Wilson |fornavn= William C. |medforfattere= M. Grande, Christopher og B. Hoyt, David |titel= Trauma: Emergency resuscitation, perioperative anesthesia, surgical management |url= http://books.google.dk/books?id=SJPI4HcZsV8C |hentedag= 2008-11-26 |år= 2007 |måned = februar |udgiver= Informa Healthcare |sted= New York |sprog= engelsk |id= ISBN 978-0-8247-2919-6 |sider= 43-45}}</ref>
Målet er at kunne yde så god behandling som muligt i den præhospitale indsats. De forskellige uddannelser er byggede op omkring standardalgoritmer, der på baggrund af fast definerede observationer som puls, bevidsthedsniveau med mere foreskriver bestemte behandlinger. Lignende algoritmer benyttes til visitation af patienter til videre undersøgelse og behandling på sygehus.
Således kan denne akutenhed i begrænset omfang fungere på samme måde som en lægeambulance ved at supplere med et mindre antal skemalagte, almindelige behandlingsprincipper.
 
==Køretøjerne==
Til opbygningen af denne slags køretøjer anvendes typisk [[bil]]er i form af [[MPV]]'ere eller [[SUV]]'ere - alternativt [[stationcar]]s - da disse er mere rummelige end almindelige [[personbil]]er. I enkelte storbyer, bl.a. [[Oslo]]<ref>{{cite web|url=http://web.archive.org/web/20071029154805/http://www.ulleval.no/modules/module_123/proxy.asp?iCategoryId=487&iInfoId=12400&iDisplayType=2|title=Ullevål universitetssykehus > Utrykning på Motorsykkel|accessdate=17. november 2008}}</ref> og [[Miami]]<ref>{{cite web|url=http://www.miamidade.gov/mdfr/emergency_special_mert.asp|title=Miami-Dade County Fire Rescue Department > Motorcycle Emergency Response Team|accessdate=8. december 2008}}</ref> anvendes [[Motorcykel|motorcykler]] som supplerende akutenheder, mens man f.eks. i [[London]]<ref>{{cite web|url=http://www.londonambulance.nhs.uk/calling_999/who_will_treat_you/single_responder/cycle_responder.aspx|title=London Ambulance Service > Cycle responder|accessdate=8. december 2008}}</ref> og [[Toronto]]<ref>{{cite web|url=http://www.torontoems.ca/main-site/service/bike.html|title=Toronto EMS - Bicycle Unit|accessdate=13. september 2009}}'''</ref> anvender almindelige [[Cykel|cykler]].
 
Da en motorcykel fylder en del mindre end en almindelig bil, vil den nemmere kunne manøvrere rundt i tæt trafik. Samtidig kan motorcyklen accelerere og bremse relativt hurtigt, hvilket er med til at nedbringe køretiden. En almindelig cykel kan til gengæld ikke opnå samme hastigheder, men kan nemmere manøvrere på [[gågade]]r eller andre steder med mange mennesker.
 
▲== Køretøjer udenmed læge ==
En '''lægeambulance''', ''ambulancelæge'', ''lægebil'' eller ''akutlægebil'' minder på mange måder om en "akutbil", men adskiller sig - som navnet antyder - ved at være bemandet med en læge, ofte omtalt som en ''udrykningslæge''.<ref>{{kilde bog |efternavn= [[Beredskabsstyrelsen]] |titel= [http://www.brs.dk/fagomraade/tilsyn/csb/rapporter/REFIL2009.pdf Retningslinjer for indsatsledelse] |id= ISBN 978-87-91590-28-3 |sider= 72}}</ref> Da lægen har flere kompetencer og beføjelser end både almindeligt ambulancepersonale og sygeplejersker, vil man derfor medbringe [[Lægemiddel|medicin]] og andet udstyr, der kun må anvendes af læger. Såfremt det skønnes nødvendigt, kan lægen så følge [[patient]]en i den almindelige ambulance frem til sygehuset og dermed sikre en mere avanceret behandling under transporten.
 
▲Oprindeligt blev navnet "lægeambulance" brugt til at beskrive en almindelig ambulance (og senere en såkaldt ''hjerteambulance''), hvor en læge var med om bord og således deltog i udrykningen. NuDer bruges deter dog oftesket omet detskift køretøj,i somordets lægenbetydning kørerog betegner i, selvomdag derdet ikkekøretøj, kansom medtageslægen patienterkører i.<ref>{{kilde bog |efternavn= Hans-Henrik Thomsen |titel= Ambulancerne 1898-1998 |udgiver= [[Københavns Brandvæsen]] |id= ISBN 87-986822-0-2 |sider= 111-117}}</ref> Ved overgangen til den nye regionsstruktur i Danmark som følge af [[Kommunalreformen (2007)|kommunalreformen]], skiftede køretøjerne visse steder betegnelser fra ''lægeambulance'' til ''akutlæge'' eller ''akutbil''.
 
I hvor høj grad, der deltager læger i den præhospitale behandling varierer meget. De steder, hvor der involveres læger, kan det variere fra ledelse/rådgivning af mandskabet ude på skadestedet, til direkte at møde med ambulancen og foretage behandling. De bedste erfaringer med udrykningslæger er gjort i forhold til [[traume]]patienter og i landområder med lang kørevej til det nærmeste hospital.
 
En faldgrube ved anvendelsen af læger "ude i marken" er, at de på grund af deres kompetencer kan indlede en større behandling end blot stabilisering - hvilket dog tager tid - hvorfor ambulancen med patienten afgår senere end optimalt.<ref name="Trauma"/> Enkelte steder bemandes enheden af en læge alene, men oftest fungerer en assistent tillige som chauffør om bord på køretøjet.
 
▲I Danmark er det ofteså vidt muligt læger, hvis speciale er [[anæstesi]], der bemander de egentlige "akutlægebiler". Disse biler er i hele landet altid markeret med ''"læge"'' på begge sider. Både lægen og den eventuelle assistent bærer en uniform, der er anderledes fra ambulancemandskabet, så disse nemt kan identificeres på skadestedet. Da lægen erhar den højsthøjeste medicinske kvalificeredekompetence, vil det være denne, der er leder af den medicinskebestemmende indsatsaktør vedunder et sygdomstilfælde eller en ulykke, hvor liv eller førlighed kan reddes eller stabiliseres.
{{-}}
== Kilder ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Akutbil"