Akutbil: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Fjerner version 4358170 af Kaare (diskussion) |
KnudW (diskussion | bidrag) Fjerner version 4448723 af 94.191.226.209 (diskussion), som før, så store ændringer kræver disk. |
||
Linje 1:
[[Fil:MHE - akutlæge og ambulance.jpg|thumb|Akutlæge ([[Mercedes-Benz W163|MB W163]]) og primærambulance ([[Volkswagen Eurovan|VW Transporter]]) fra Region Hovedstaden mødt på skadestedet]]▼
[[Fil:VK21654 (2007-04-26).jpg|thumb|Lægebil ([[Chevrolet Trailblazer]]) fra [[Søværnet]] i Frederikshavn (nedlagt i 2008), der viser noget af det medbragte udstyr]]▼
[[Fil:Roskilde I2 right.jpg|thumb|Paramedicinerenhed ([[Volkswagen Sharan|VW Sharan]]) hos [[Roskilde Brandvæsen]] klar til udrykning]]
▲[[Fil:VK21654 (2007-04-26).jpg|thumb|Lægebil ([[Chevrolet
[[Fil:MC AMB.jpg|thumb|Akutmotorcykel i [[Oslo]], [[Norge]]]]
▲[[Fil:MHE - akutlæge og ambulance.jpg|thumb|Akutlæge ([[Mercedes-Benz W163|MB W163]]) og primærambulance ([[Volkswagen Eurovan|VW Transporter]]) fra Region Hovedstaden mødt på skadestedet]]
[[Fil:NEF.jpg|thumb|[[Østrig]]sk "nødlæge-indsatskøretøj" ([[Tysk (sprog)|ty.]] ''Notarzteinsatzfahrzeug'') bemandet med både læge og lægeassistent]]
Begreberne '''
== Køretøjer
Enheden bemandes med en
Idéen med at kunne nå hurtigt frem med en støtteenhed, er ret udbredt blandt moderne [[ambulancetjeneste]]r.<ref>{{cite web|url=http://www.ambulance.nsw.gov.au/about_us/ambulance_operations/emergency_response.html#rapid_response|title=Ambulance Service of NSW > Emergency Response: Rapid response|accessdate=26. november 2008}}</ref> Det er særligt i forbindelse med hjertestop blevet understreget, hvor vigtigt det er, at der inden for kort tid kan indledes en behandling.<ref>{{kilde bog |efternavn= Skinner |fornavn= David V. |medforfattere= Swain, Andrew, Peyton, Rodney og Robertson, Colin |titel= Cambridge textbook of accident and emergency medicine |url= http://books.google.dk/books?id=m0bNaDhkaukC&pg=PA298 |hentedag= 2008-11-26
Oprindeligt blev navnet "lægeambulance" brugt til at beskrive en almindelig ambulance (og senere en såkaldt ''hjerteambulance''), hvor en læge var med om bord og således deltog i udrykningen. Nu bruges det dog ofte om det køretøj, som lægen kører i, selvom der ikke kan medtages patienter.<ref>{{kilde bog |efternavn= Hans-Henrik Thomsen |titel= Ambulancerne 1898-1998 |udgiver= [[Københavns Brandvæsen]] |id= ISBN 87-986822-0-2 |sider= 111-117}}</ref> ▼
|år= 1997 |måned= marts |udgiver= [[Cambridge University Press]] |sted= Cambridge |sprog= engelsk |id= 0-521-43379-7 |sider= 298}}</ref>
Efterhånden som [[Ambulancetjenesten i Danmark|ambulancetjenesterne i Danmark]] har fået flere uddannede paramedicinere, er betegnelsen ''paramedicinerenhed'' blevet udbredt. Der er fortsat tale om en akutbil, men navnet anvendes for at signalere behandlerens øgede kompetencer.<ref>{{cite web|url=http://www.beredskabsinfo.dk/content/view/399/2/|title=Materielnyt: Paramediciner-enheder i Nordsjælland|accessdate=23. november 2008}}</ref> Foruden at kunne fungere som "fremskudt ambulance" i områder med dårlig ambulancedækning, kan akutbilen også i begrænset omfang fungere på samme måde som en lægeambulance (se næste afsnit) ved at supplere med et mindre antal skemalagte, almindelige behandlingsprincipper.
I Danmark er det ofte læger, hvis speciale er [[anæstesi]], der bemander de egentlige "akutlægebiler". Disse biler er i hele landet altid markeret med ''"læge"'' på begge sider. Både lægen og den eventuelle assistent bærer en uniform, der er anderledes fra ambulancemandskabet, så disse nemt kan identificeres på skadestedet. Da lægen er den højst kvalificerede, vil det være denne, der er leder af den medicinske indsats ved et sygdomstilfælde eller en ulykke.▼
== Køretøjer uden læge ==▼
▲Enheden bemandes med en redder, sygeplejerske eller anden form for personale, der er uddannet til at varetage opgaven. Uddannelsesniveauet kan således variere en hel del: Visse steder rykker ikke-medicinsk personale ud for at yde basal [[førstehjælp]]. Andre steder er det mandskab på paramediciner-niveau.<ref name="Trauma">{{kilde bog |efternavn= Wilson |fornavn= William C. |medforfattere= M. Grande, Christopher og B. Hoyt, David |titel= Trauma: Emergency resuscitation, perioperative anesthesia, surgical management |url= http://books.google.dk/books?id=SJPI4HcZsV8C |hentedag= 2008-11-26 |år= 2007 |måned = februar |udgiver= Informa Healthcare |sted= New York |sprog= engelsk |id= ISBN 978-0-8247-2919-6 |sider= 43-45}}</ref>
Til opbygningen af denne slags køretøjer anvendes typisk [[bil]]er i form af [[MPV]]'ere eller [[SUV]]'ere - alternativt [[stationcar]]s - da disse er mere rummelige end almindelige [[personbil]]er. I enkelte storbyer, bl.a. [[Oslo]]<ref>{{cite web|url=http://web.archive.org/web/20071029154805/http://www.ulleval.no/modules/module_123/proxy.asp?iCategoryId=487&iInfoId=12400&iDisplayType=2|title=Ullevål universitetssykehus > Utrykning på Motorsykkel|accessdate=17. november 2008}}</ref> og [[Miami]]<ref>{{cite web|url=http://www.miamidade.gov/mdfr/emergency_special_mert.asp|title=Miami-Dade County Fire Rescue Department > Motorcycle Emergency Response Team|accessdate=8. december 2008}}</ref> anvendes [[Motorcykel|motorcykler]] som supplerende akutenheder, mens man f.eks. i [[London]]<ref>{{cite web|url=http://www.londonambulance.nhs.uk/calling_999/who_will_treat_you/single_responder/cycle_responder.aspx|title=London Ambulance Service > Cycle responder|accessdate=8. december 2008}}</ref> og [[Toronto]]<ref>{{cite web|url=http://www.torontoems.ca/main-site/service/bike.html|title=Toronto EMS - Bicycle Unit|accessdate=13. september 2009}}'''</ref> anvender almindelige [[Cykel|cykler]].
Da en motorcykel fylder en del mindre end en almindelig bil, vil den nemmere kunne manøvrere rundt i tæt trafik. Samtidig kan motorcyklen accelerere og bremse relativt hurtigt, hvilket er med til at nedbringe køretiden. En almindelig cykel kan til gengæld ikke opnå samme hastigheder, men kan nemmere manøvrere på [[gågade]]r eller andre steder med mange mennesker.
En '''lægeambulance''', ''ambulancelæge'', ''lægebil'' eller ''akutlægebil'' minder på mange måder om en "akutbil", men adskiller sig - som navnet antyder - ved at være bemandet med en læge, ofte omtalt som en ''udrykningslæge''.<ref>{{kilde bog |efternavn= [[Beredskabsstyrelsen]] |titel= [http://www.brs.dk/fagomraade/tilsyn/csb/rapporter/REFIL2009.pdf Retningslinjer for indsatsledelse] |id= ISBN 978-87-91590-28-3 |sider= 72}}</ref> Da lægen har flere kompetencer og beføjelser end både almindeligt ambulancepersonale og sygeplejersker, vil man derfor medbringe [[Lægemiddel|medicin]] og andet udstyr, der kun må anvendes af læger. Såfremt det skønnes nødvendigt, kan lægen så følge [[patient]]en i den almindelige ambulance frem til sygehuset og dermed sikre en mere avanceret behandling under transporten.
▲Oprindeligt blev navnet "lægeambulance" brugt til at beskrive en almindelig ambulance (og senere en såkaldt ''hjerteambulance''), hvor en læge var med om bord og således deltog i udrykningen.
I hvor høj grad, der deltager læger i den præhospitale behandling varierer meget. De steder, hvor der involveres læger, kan det variere fra ledelse/rådgivning af mandskabet ude på skadestedet, til direkte at møde med ambulancen og foretage behandling. De bedste erfaringer med udrykningslæger er gjort i forhold til [[traume]]patienter og i landområder med lang kørevej til det nærmeste hospital.
En faldgrube ved anvendelsen af læger "ude i marken" er, at de på grund af deres kompetencer kan indlede en større behandling end blot stabilisering - hvilket dog tager tid - hvorfor ambulancen med patienten afgår senere end optimalt.<ref name="Trauma"/> Enkelte steder bemandes enheden af en læge alene, men oftest fungerer en assistent tillige som chauffør om bord på køretøjet.
▲I Danmark er det
{{-}}
== Kilder ==
|