Romeo og Julie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m rettet trykfejl
Oversat indledning fra engelsk
Linje 1:
'''''Romeo og Julie''''' (originaltitel: ''Romeo and Juliet'') er en [[tragedie]] skrevet tidligt i karrieren af dramatikeren [[William Shakespeare]]. fraStykket caomhandler to unge elskende , hvis dødsfald i sidste ende forener deres stridende familier. Stykket var blandt Shakespeares mest populære i hans levetid, og sammen med [[1595Hamlet]] og dermed[[Macbeth]], er det et af hans tidligeoftest [[skuespil]]spillede stykket. De to hovedroller betragtes i dag som arketypiske unge elskende.
 
Romeo og Julie hører til en tradition for tragiske romancer, der strækker sig tilbage til oldtiden. Dens plot er baseret på en italiensk fortælling, der blev oversat til engelsk som vers under titlen "The Tragical History of Romeus and Juliet" af [[Arthur Brooke]] i 1562, og genfortalt i prosa i "Palace of Pleasure" af [[William Painter]] i 1582. Shakespeare lånte kraftigt fra begge, men for at udvide plotttet udviklede han flere biroller, specielt [[Mercutio]] og Paris. Stykket formodes skrevet mellem 1591 og 1595, og blev offentliggjort for første gang i ''[[First Quarto]]'' i 1597. Denne tekst var dog af dårlig kvalitet, hvilket senere udgaver rettede op på, så den kom mere i tråd med Shakespeares originale tekst.
Historien fortæller om to rivaliserende familier, Montague og Capulet. Den unge Romeo, som stammer fra den ene af de stridende familier, bliver ved en fest øjeblikkeligt forelsket i Julie, tilhørende den anden familie, og af frygt for familiernes vrede må de skjule deres intense kærlighed. For at narre sin familie, så hun kan flygte fra deres fordømmelse med sin Romeo, drikker Julie ved historiens ende et planteekstrakt, der får hende til at syne død. Uheldigvis får Romeo øje på den livløse Julie og begår i sin fortvivlelse selvmord. Da Julie vågner af sin søvn, opdager hun, at Romeo ligger på gulvet ved siden af, og hun ender også med at tage sit eget liv.
 
Shakespeares brug af dramatiske struktur, især effekter såsom skift mellem komedie og tragedie for at øge spændingen, hans fremhævning af mindre karakterer, og hans brug af sub-plots for at forskønne historien, er blevet rost som et tidligt tegn på hans dramatiske evner. Stykket tilskriver forskellige poetiske former til forskellige karakterer, undertiden ændres formen som karakteren udvikler sig. Romeo, for eksempel, bliver bedre til Sonet i løbet af stykket.
 
Romeo og Julie er blevet tilpasset adskillige gange til scenen, film, musicals og opera. Efter [[restaurationen i England]] blev stykket genoplivet og stærkt revideret af [[William Davenant]]. [[David Garrick]]'s version fra det 18. århundrede ændrede også flere scener, og fjernede materiale som blev betragtet som uanstændigt, og [[Georg Benda]]'s opera udelod en stor del af handlingen og tilføjede en lykkelig slutning. Forestillinger i det 19. århundrede, herunder [[Charlotte Cushman]]'s, restaurerede den oprindelige tekst, og fokuserede på større realisme. [[John Gielgud]] version fra 1935 holdt sig meget tæt på Shakespeares tekst, og brugte elizabethanske kostumer og iscenesættelse for at øge dramatiken. I det 20. århundrede er stykket blevet tilpasset i versioner så forskellige som [[MGM]]'s forholdsvis trofaste film fra 1936, 1950'ernes musical [[West Side Story]], og den [[MTV]]-inspirerede [[Romeo + Juliet]].
 
{{Commonscat|Romeo and Juliet}}
{{Teaterstub}}
 
[[Kategori:Skuespil fra England]]