Versionen fra 30. maj 2010, 22:48 redigér Lena Dyrdal Andersen (diskussion \| bidrag) 4.489 edits →‎Alef i matematik, historie og litteratur ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. sep. 2010, 15:47 redigér fjern redigering Xqbot (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere 137.067 edits m robot Fjerner: th:อะลิฟ Ændrer: ar:א, fa:الف (حرف عبری); kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Fønikisk glyph\|letname=ʾĀleph\|archar=ﺍ\|sychar=ܐ\|hechar=א\|amchar=aleph\|gechar=አ\|phchar=aleph\|ipa=ʔ\|num=1\|gem=1}} {{Syrisk alfabet}} '''{{Semxlit\|ʾĀlep}}''' er det rekonstruerede navn for det første bogstav i det [[Proto-kanaaitisk alfabet\|proto-kanaaitiske alfabet]], som videreførtes i de [[Semitiske alfabeter]] som [[Fønikisk alfabet\|fønikisk]] {{Semxlit\|aleph}} [[~~Image~~Fil:phoenician_aleph.png\|15px\|]], [[Syrisk alfabet\|syrisk]] {{Semxlit\|'Ālaph}} {{Unicode\|ܐ}}, [[Hebraisk alfabet\|hebraisk]] {{Semxlit\|aleph}}, {{Ivrit\|א}}, og [[Arabiske alfabet\|arabisk]] {{ArabiskDIN\|ʾalif}} {{ar\|ﺍ}}. Alef udtrykte oprindeligt et [[glottalt lukke]] ([[International Phonetic Alphabet\|IPA]] {{IPA\|[ʔ]}}), som regel [[translitteration\|translittereret]] som {{Semxlit\|ʾ}}, et symbol baseret på det græske ''[[spiritus lenis]]'' {{polytonisk\|ʼ}}, for eksempel i translitterationen af bogstavet selv, ''{{Semxlit\|ʾāleph}}''. Linje 7: Det fønikiske bogstav gav anledning til det græske [[Græsk (sprog)\|græske]] [[Alfa (bogstav)\|alfa]] (Α), hvor det "genfortolkedes" til at udtrykke <!--being re-interpreted to express not the glottal consonant but--> den ledsagende [[vokal (sprog)\|vokal]], og dermed det [[latin]]ske [[A]] og det [[Kyrillisk alfabet\|kyrilliske]] [[A (Kyrillisk)\|А]]. == Oprindelse == Det menes at Alef er afledt af det vest-semitiske tegne for "[[okse]]", og at formen af bogstavet er afledt fra en [[proto-sinaitisk]] glyph baseret på en [[hieroglyf]] der viser en okses hoved, <hiero>F1</hiero> Linje 15: Dette begreb findes i de ældste [[civilisation]]er, men også i den mest avancerede [[matematik]]. Argentineren [[Jorge Luis Borges]] gjorde det til temaet for én af sine bedste og mest forbavsende [[novelle]]r, som simpelthen hedder '''Alef'''. [[~~Billede~~Fil:Hebrew letter Alef.svg\|thumb\|left\|200px\|Alef, det [[hebraisk]]e bogstav.]] Ordet er også navnet på det første bogstav i de semitiske [[alfabet]]er, og det er derfra blevet det første i visse hellige sprog. I [[kabbala]]en henviser det til ''en-soph'', centrum for total viden, som er det punkt, hvor sindet kan opfatte helheden af alle fænomener, deres årsager og deres betydning. Punktet bag evigheden er det yderste punkt, som nævnes i det [[2. surrealistiske manifest]], det er [[Teilhard de Chardin]]s ''Omega-punkt'', og det er opfyldelsen af [[alkymi~~\|alkymisternes~~]]sternes ''store arbejde''. Borges udnyttede [[kabbala\|kabbalistiske]] og alkymistiske kilder så vel som [[muslimsk]]e legender. Tanken er: det, der ligger bagved grænsen. De vigtigste og mest bemærkelsesværdige resultater på dette område blev opnået af matematikeren [[Georg Cantor\|Georg Ferdinand Ludwig Philipp Cantor]]. Han viser, at der er flere end et uendeligt antal af punkter i et udsnit, nemlig antallet '''alef''', som er lig med alle sine elementer, hvor hvert element er lig med helheden. Tallet '''alef''' ganget med et vilkårligt tal vil altid blive alef. Der er ikke tilstrækkeligt mange genstande i universet til, at man ville nå antallet alef, hvis man talte dem. På den måde evner den menneskelige forstand at række ud over [[univers]]ets grænser og danne begreber, som universet ikke kan opfylde. Dette er ideen om et [[transfinit]] punkt, hvorfra man kan opleve hele universet, Guds sted, så at sige. :"Jeg lukkede mine øjne, og så åbnede jeg dem. Da var det, at jeg så Aleffen. Alle [[sprog]] er [[alfabet]]er af [[symbol]]er, og brugen af dem forudsætter en erfaring, der deles af begge sider; men hvordan kan jeg bibringe andre den uendelige Alef? En perser taler om en fugl, som på en måde er alle fugle; ''Alanus de Insulis'' taler om en kugle, hvis centrum er alle vegne og hvis yderside er intet sted. Det er umuligt bare tilnærmelsesvis at optælle et uendeligt antal ting. I det gigantiske øjeblik så jeg millioner af handlinger; men ingen af dem forbavsede mig så meget som den kendsgerning, at de alle befandt sig i samme punkt uden at ligge oven på hinanden eller være gennemsigtige. Hvad mine øjne så, var samtidigt; min omskrivning af det er [[lineær]], for sådan må sproget være. Aleffens diameter må have været ca. to til tre tommer (5-7,5 cm), men hele det kosmiske rum var inden i den, uformindsket. Jeg så hvert bogstav på hver en side på samme tid; jeg så jordkloden mellem to [[spejle]], som mangedoblede den til uendelighed; jeg så jordens [[myre]]r; jeg så forbindelsen mellem kærligheden og transformationen i døden; jeg så Aleffen fra alle punkter."<br /> <small>Citat fra Jorge Luis Borges: ''Alef'', offentliggjort i "Les temps modernes", 1957.</small> === Se også === * [[Uqbar]] * [[Orbis tertius]] [[Kategori:Bogstaver]] Linje 35: [[als:א]] [[am:አልፍ]] [[ar:أא]] [[arc:ܐܠܦ]] [[ba:Алеф (йәһүд хәрефе)]] Linje 45: [[en:Aleph]] [[es:Álef]] [[fa:االف (حرف عبری)]] [[fi:Alef]] [[fr:Aleph (lettre)]] Linje 66: [[simple:Aleph]] [[sv:Alef]] ~~[[th:อะลิฟ]]~~ [[tl:Alef]] [[tr:Alef]]

Alef: Forskelle mellem versioner