Forskel mellem versioner af "Dansk litteratur i middelalderen"

lidt om A Sunesen
(flytter afsnit)
(lidt om A Sunesen)
 
Der findes ingen tegn på, at den lokale danske bogproduktion har været særligt omfattende i højmiddelalderen. Den har tilsyneladende være en gruppe af lokale professionelle skrivere, men der er ingen tegn på masseproduktion, som det kendes fra andre steder i Europa. Skriverne har behersket både dansk og latin, men sidstnævnte var primærsproget mht. skrift.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 399</ref> I 13. århundrede kan der primært i sjællandske [[skriptorium|skriptorier]] spores en tendens til dannelsen af en overordnet norm for skriftsproget, der var uafhængig af forskelle i talesprog. <ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 401</ref> Efter 1300 er der tilsyneladende en stagnation i produktionen af dansksprogede bøger. Den falder sammen med den økonomiske krise ved afslutningen af højmiddelalderen.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 402</ref>
 
===Anders Sunesen===
{{hovedartikel|Anders Sunesen}}
''Hexaëmeron'' af ærkebiskop [[Anders Sunesen]] er den ældste bevarede [[teologi]]ske tekst af en dansk forfatter og samtidig det længste danske digt fra middelalderen. Titlen kan oversættes til ''[[Skabelsesberetningen i Bibelen|De seks dages værk]]''. ''Hexaëmeron'' fremstiller [[Skolastik|den skolastiske teologis dogmer]]. Det er skrevet på [[heksameter]] og består af 8040 vers, fordelt på 12 bøger. Bog 1-9 omhandleren ''Skaberen'', ''Skabelsen'' og ''Skabningen'', mens bog 10-12 omhandler ''Genskabelsen'', dvs. som helhed er værket en udlægning af genskabelsen gennem [[Kristus]]’ offer, og er en indføring i hvordan man selv opnår [[Frelse|det evige liv]].<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 296-298</ref>
 
Digtet er en komprimeret gengivelse af indholdet i de højere skolers teologi undervisning, men gengiver blot [[doktrin|standarddoktriner]]. Og indeholder derfor ingen teologiske nyskabelser. Derfor er ''Hexaëmeron'' traditionelt ofte blevet tolket som udtryk for et provinsielt niveau i det danske lærde miljø. I de senere år er den udlægning blevet udfordret af forslaget om, at værket er skrevet som en lærebog, der kunne understøtte basisundervisningen i teologi. Det bygger på, at heksameterformen normalt fungerer som hukommelsesstøtte egner sig godt til repetition. Et sådant digt derfor kan bruges som supplement til mundtlig undervisning. Et andet argument er, at den der var lærd nok til at kunne læse bogen ville ikke lære noget nyt ved at gøre det. Det har sandsynligvis aldrig været noget udbredt værk. Det er kun bevaret i ét eksemplar, men vi har kendskab til eksistensen af yderligere tre eksemplarer, som alle fandtes ved kirkelige institutioner, der var relateret til Anders Sunesen. Desuden var værkets teologi forældet efter et par generationer.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 303-304</ref>
 
===Helgenlegender===
4.532

redigeringer