Islandsk litteratur i middelalderen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m laver ny kategori
Linje 25:
 
=== Forholdet mellem edda- og skjaldedigte ===
Overordnet set var eddadigtene karakteriseret ved enkelthed, vægt på indhold, og ved traditionel og konservativ form. mens skjaldedigtene var kunstfærdige, formalistiske, innovative og med vægt på form (selve formen var i stand til at give en strofe betydning). Men reelt er det ikke muligt, at skelne så skarpt; fx kunne et digt af eddatypen beskrive aktuelle forhold, men det ville ske i en mytisk/urtidsform. Og omvendt kunne mytologiske fortællinger i skjaldeform fremstå som aktuelle begivenheder. Skjalden var også afhængig af eddatraditionen, da det var eddadigtenes indhold, der gav betydning til skjaldenes [[kenningekenning]]rer. Det klareste skel lå i realiteten i den sociale kontekst, da skjalden var knyttet til konger og fyrster, mens eddatraditionen var fælles eje for alle samfundsklasser.<ref name="MEULENGRACHT SØRENSEN 2006 s. 56"/>
 
I litteratur og håndskrifter blandes de to former aldrig sammen, forskellen må altså have været klar i middelalderen, og sandsynligvis tidligere. Skjaldedigte optræder i sagaer, men ikke eddadigte. I ''Yngre Edda'' optræder eddadigte som kilder i ''[[Gylfaginning]]'', mens skjaldedigte optræder i det efterfølgende afsnit ''Skáldskaparmál'', dvs. som eksempler på brug. Først i det afsluttende afsnit ''Háttatál'' sammenblandes de to former som illustration.<ref>MEULENGRACHT SØRENSEN (2006) s. 57</ref>