Forskel mellem versioner af "Islandsk litteratur i middelalderen"

m
link fix
m (link fix)
'''Islandsk litteratur i middelalderen''' (undertiden kaldet '''oldnordisk''' eller '''oldislandsk litteratur''') er den [[norrønt|norrøne]] [[litteratur]], der blev nedskrevet i [[Island]] før [[Reformationen]]. Den bestod af både [[prosa]] og [[poesi]], og inddeles traditionelt i tre forskellige [[genre]]r: [[Edda-digtene|Eddadigtene]], [[Skjaldekunst|Skjaldedigtene]] og [[Saga]]erne. Eddadigtene har deres ophav i en kollektiv tradition og har enten [[nordisk mytologi|mytologisk]] eller legendarisk indhold.<ref name="MEULENGRACHT SØRENSEN 2006 s. 56">MEULENGRACHT SØRENSEN (2006) s. 56</ref> Skjaldedigtene har en enkelt forfatter, hvoraf vi i flere tilfælde kender navnet. Stilen er langt mere kunstfærdig og formalistisk med plads til mere innovation end eddagenrens. Skjaldedigtet hører i reglen hjemme i en bestemt historisk situation, og er ofte knyttet til en bestemt modtager.<ref name="MEULENGRACHT SØRENSEN 2006 s. 55">MEULENGRACHT SØRENSEN (2006) s. 55</ref> Sagalitteraturen er som regel realistiske historiefortællinger, selvom de ofte indeholder eventyrlige elementer og har to hovedgenre: [[kongesagerne|kongesagaer]] og [[islændingesagaerne|islændingasagaer]].<ref name="old.norden.org">[http://old.norden.org/nordenssprak/kap3/3c.asp?lang=da Den danske tunge, af Kristján Árnason]</ref>
 
Spørgsmålet om, at den islandske [[litteratur]] fra [[middelalder]]en er udtryk for en speciel nordisk kultur, hænger nært sammen med fremvæksten af islandsk og norsk [[nationalisme]] i 19. århundrede. Efter 2. Verdenskrig skete der et skifte, da den islandsk/norske litteratur i højere grad blev sammenlignet med de generelle vesteuropæiske litterære strømninger. På baggrund af socio-antropologiske studier har der i de senere år dog været en tendens til, ligge vægt på særhederne i forhold til de øvrige litterære traditioner.<ref>Bagge (1997) s. 418</ref> Selvom den islandske litteratur form er speciel og ingen umiddelbare paralleller har i den øvrige europæiske middelalder, mener [[Sverre Bagge]] ikke det i sig selv gør den til noget unikt, da al [[Litteratur i middelalderen|europæisk litteratur]] i denne periode havde lokale særtræk.<ref name="Bagge 1997 s. 419">Bagge (1997) s. 419</ref> Med sin meget ornamentale form regnes skjaldedigtningen sammen med islændingesagaerne alligevel som enestående i verdenslitteraturen.<ref name="old.norden.org"/> Hovedtemaet for den islandske litteratur var fortiden, herunder både den nære og den legendarisk/mytologiske. [[Preben Meulengracht Sørensen]] mener, at det må hænge sammen den generelle interesse for oldtiden, der fandtes i lærde kredse i Europa i højmiddelalderen.<ref>MEULENGRACHT SØRENSEN (2006) s. 62</ref>
4.532

redigeringer