Almindelig brombær: Forskelle mellem versioner

'''Almindelig Brombær (''Rubus plicatus''; ''Rubus fruticosus'')''' er en [[løvfældende]] eller [[vintergrøn (botanik)|vintergrøn]] [[busk]] med lange, rankende skud. Navnet er afledt af ''bremmel,'' der betyder tornet [[busk]]. Alle skud bærer masser af kraftige torne. [[Bark (plantedel)|Barken]] er først grøn og glat, senere brun og furet. [[Knop (plantedel)|Knopperne]] er spredte, lysegrønne og lasede. [[Blad (plantedel)|Bladene]] er trekoblede til femfingrede med smalle akselblade. Småbladene er ægformede med savtakket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er gråhvid med små torne på ribberne. [[Blomst]]erne er lyserøde og sidder samlet i halvskærme. Hver frugt består af mange, små stenfrugter. Frøene modner kun godt i varme, tørre efterår og på egnede sorter.

 

[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] ligger højt i jorden. Det består af vandret krybende hovedrødder med fine trævlerødder på. Ved nedfrysning eller hård beskæring ses mange rodskud. De lange ranker slår rod fra spidsen, hvis de får jordkontakt. De fleste brombær i Danmark danner frugt, uden at de er blevet bestøvet. Derved er der opstået en række små arter, som kun eksperter kan bestemme.

 

3 × 3 m (50 × 50 cm/år). De enkelte ranker kan dog blive op til 6 m!

 

{|width="265" cellpadding="2" cellspacing="0" border="1" align="right" style="margin-left: 0.5em" | caption

|+ '''''[[Indikatorværdier (økologi)|Indikatorværdier]]'''''

2005

 

De vintergrønne blade er en vigtig føde for hjortene. I [[Menneskets oldtid|oldtiden]] blev bærrene brugt som [[lægemiddel]] imod [[diarré]] og [[byld]]er, hvilket kan skyldes det høje indhold af [[garvesyre]].

 

De syrligt-søde bær smager dejligt, som de er, men er også velegnede i [[dessert]]er og til [[bagværk]] og [[sylte]]brug (se [[Brombær (frugt)]]).

 

== Galleri ==

== Kilder ==

* Sten Porse: ''Plantebeskrivelser'', DCJ 2003 (CD-Rom).

{{Reflist}}

 

 

[[Kategori:Buske]]