Giovanni Lorenzo Bernini: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Flertydige WL: nymfenymfe (mytologi), ApolloApollon, busteSkulptur, hjertehjerte (organ); fordansker
m robot Tilføjer: hy:Ջովաննի Լորենցո Բերնինի; kosmetiske ændringer
Linje 2:
'''Giovanni Lorenzo Bernini''' ([[7. december]] [[1598]] i [[Napoli]] - [[28. november]] [[1680]] i [[Rom]]) var en [[Italien|italiensk]] [[billedhugger]], [[arkitekt]], [[maler]] og scenedekoratør. Bernini udførte mange arbejder til [[Peterskirken]] i Rom.
 
== Skulpturopdrag ==
[[Fil:Bernini Baldachino.jpg|thumb|Baldakinen i Peterskirken med de snoede søjler.]]
[[Fil:Bernini Apollo Dafne 2.jpg|thumb|"Apollo og Dafne" (1622-1625). Galleria Borghese, Rom.]]
Linje 8:
Den unge Bernini fik kardinal Borgheses opmærksomhed, og denne bestilte fire skulpturgrupper til sin villa på [[Quirinalhøjen]]. Den første, "Aeneas, Anchises og Ascanius" (1618-1619), skildrer den mytologiske skikkelse [[Æneas]], som på sine skuldre bærer sin gamle, blinde far [[Anchises]] ud af det brændende [[Troja]]. Ved siden af går Æneas' søn, Ascanius, der bærer den hellige [[ild]]. I skulpturen mærkes indflydelse fra [[manierisme]]n, specielt i den spiralformede komposition og de uforholdsmæssigt lange lemmer.
 
Med den anden skulpturgruppe, "Pluto og Proserpina" (1621-1622), fremstiller Bernini [[Pluto (gud)|PlutoPlutos]]s dramatiske bortførelse af [[Proserpina]]. Den fortvivlede Proserpina prøver forgæves at vride sig ud af Plutos faste greb. Bernini fandt sandsynligvis inspiration i [[Giambologna]]s skulptur''Ratto delle sabin'' ([[Kidnapningen af Sabinerkvinderne|Sabinerindernes rov]]) fra 1580-tallet.
 
"Apollo og Dafne" (1622-1625) fremviser tydelig påvirkning fra [[antikken]]s skulptur, specielt fra "Apollo fra Belvedere", en romersk kopi af en græsk [[bronze]]skulptur fra ca 320 f.Kr. Bernini viser med denne skulptur sin tekniske virtuositet i at mejsle og slibe [[marmor]] til fuldkommen efterligning af et menneske. Bernini har fanget det øjeblik, da den skønne [[nymfe (mytologi)|nymfe]] [[Dafne]], jaget af den forelskede [[Apollon|Apollo]], forvandles til et [[laurbær]]træ.
Linje 18:
I juli 1650 fik Bernini i opdrag at udføre en [[Skulptur|buste]], der skulle forestille Francesco 1. d'Este (1610-1658), hertug af [[Modena]]. Til trods for at Bernini og hertugen aldrig mødtes - Bernini havde kun et malet portræt som grundlag for busten - klarede han at give indtryk af en hel skikkelse, til trods for at den kun består af et hoved og armløse skuldre. <ref>Avery, 1997, s. 92.</ref> Draperingens dramatiske udførelse og hertugens krøllede hår er specielt godt fremstillet.
 
Berninis højdepunkt som skulptør anses at være «Den hellige Teresas ekstase» (1647-1652) i Cornaro-kapellet i kirken [[Santa Maria della Vittoria]] på Quirinalen. Skulpturen forestiller den [[Spanien|spanske]] [[Karmeliterordenen|karmeliterhelgen]] Teresa af Ávila] i [[meditation|meditativ]] ekstase. En [[engel]] skal netop til at gennombore hendes [[hjerte (organ)|hjerte]] med den guddommelige kærligheds pil. I Cornaro-kapellet forener Bernini skulptur, arkitektur, [[fresko]] og [[stuk|stukkatur]]katur til en helhed.
 
Som ældre mand udførte Bernini skulpturen «Salige Ludovica Albertoni» (1671-1674), der står i kirken San Francesco a Ripa i Trastevere.
Linje 28:
Billede:Saint Peter's Square from the dome.jpg|[[Peterspladsen]] ved Peterskirken, Rom
</gallery>
== Henvisninger ==
<References />
{{-}}
Linje 64:
[[hr:Gian Lorenzo Bernini]]
[[hu:Giovanni Lorenzo Bernini]]
[[hy:Ջովաննի Լորենցո Բերնինի]]
[[it:Gian Lorenzo Bernini]]
[[ja:ジャン・ロレンツォ・ベルニーニ]]