Almindelig brombær: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Typo
m bot:ændre tag u til tag span - WPCW fejl 33; kosmetiske ændringer
Linje 17:
'''Almindelig Brombær (''Rubus plicatus''; ''Rubus fruticosus'')''' er en [[løvfældende]] eller [[vintergrøn (botanik)|vintergrøn]] [[busk]] med lange, rankende skud. Navnet er afledt af ''bremmel,'' der betyder tornet [[busk]]. Alle skud bærer masser af kraftige torne. [[Bark (plantedel)|Barken]] er først grøn og glat, senere brun og furet. [[Knop (plantedel)|Knopperne]] er spredte, lysegrønne og lasede. [[Blad (plantedel)|Bladene]] er trekoblede til femfingrede med smalle akselblade. Småbladene er ægformede med savtakket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er gråhvid med små torne på ribberne. [[Blomst]]erne er lyserøde og sidder samlet i halvskærme. Hver frugt består af mange, små stenfrugter. Frøene modner kun godt i varme, tørre efterår og på egnede sorter.
 
*; Ikke-synlige træk
[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] ligger højt i jorden. Det består af vandret krybende hovedrødder med fine trævlerødder på. Ved nedfrysning eller hård beskæring ses mange rodskud. De lange ranker slår rod fra spidsen, hvis de får jordkontakt. De fleste brombær i Danmark danner frugt, uden at de er blevet bestøvet. Derved er der opstået en række små arter, som kun eksperter kan bestemme.
 
*; Størrelse
3 × 3 m (50 × 50 cm/år). De enkelte ranker kan dog blive op til 6 m!
 
*; Hjemsted
{|width="265" cellpadding="2" cellspacing="0" border="1" align="right" style="margin-left: 0.5em" | caption
|+ '''''[[Indikatorværdier (økologi)|Indikatorværdier]]'''''
Linje 38:
Brombær gror herhjemme i de varmeste egne, hvor den danner [[overdrev]], [[krat]], [[skovbryn]] og hegn. Den optræder bl.a. sammen med [[Almindelig Avnbøg]], [[Almindelig Hassel]], [[Almindelig Hvidtjørn]], [[Almindelig Kvalkved]], [[Stilk-Eg]], [[Korbær]], [[Navr]], [[Slåen]], [[Vrietorn]] og [[Æble-Rose]].<ref>[http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR548.PDF Jesper Fredshavn og Flemming Skov: ''Vurdering af naturtilstand'', Faglig rapport fra DMU, nr. 548, 2000 ISBN 87-7772-883-1]</ref>
 
*; Anvendelse
De vintergrønne blade er en vigtig føde for hjortene. I [[Menneskets oldtid|oldtiden]] blev bærrene brugt som [[lægemiddel]] imod [[diarré]] og [[byld]]er, hvilket kan skyldes det høje indhold af [[garvesyre]].
 
De syrligt-søde bær smager dejligt, som de er, men er også velegnede i [[dessert]]er og til [[bagværk]] og [[sylte]]brug (se [[Brombær (frugt)]]).
 
*; Småarter
* <uspan style="text-decoration:underline">Armensk Brombær</uspan> (''Rubus armeniacus'')
* <uspan style="text-decoration:underline">Lodden Brombær</uspan> (''Rubus insularis'')
* <uspan style="text-decoration:underline">Skov-Brombær</uspan> (''Rubus nessensis'')
* <uspan style="text-decoration:underline">Almindelig Brombær</uspan> (''Rubus plicatus'')
* <uspan style="text-decoration:underline">Rasperu Brombær</uspan> (''Rubus radula'')
* <uspan style="text-decoration:underline">Rundbladet Brombær</uspan> (''Rubus vestitus'')<ref>Se Mikael Landt: ''Almindelige Brombær'' i ''Urt'', 2010, 3 side 91-94</ref>